Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
170
anderledes stridbare Naboer, Tydskerne, til Spot, og i Hen
seende til den heldige Krigsførelse, da giælder dette ogsaa kun
store Magter eller dog kun om de Folk, der har Mod paa uden
landske Krige med glimrende Seire, rigt Bytte og smukke Er
obringer, altsaa paa ingen Maade om det lille Danske Folk, der
elsker Freden over alt andet og finder sig kun i Krigen som
et nødvendigt Onde, naar de ikke uden ved Krigen kan vente
at beholde deres Fæderneland i Fred.
I Danmark er derfor en staaende Hær og den hele Krigsstand
i Fredstid saa langt fra at være et nødvendigt Onde, at det
tvertimod er den værste af alle Unødvendigheder, da den ikke
blot er overflødig og meget for kostbar, men giør Folket sit Liv
saa surt midt under den saakaldte Fred, at de ei kan finde en
sa a dan Fred værd at kæmpe for, medens paa den anden Side
Fredsalighed og Fædernelandskiærlighed ei har nogen farligere
Fiende end netop den staaende Hær.
Til en velafrettet og slagferdig staaende Hær, som paa Plud
dervælsk kaldes en »veldisciplineret og tapper Armee* hører
nemlig, som man veed, først og fremmerst blind Lydighed, uden
Spørgsmaal om, enten man derved nytter eller skader, frelser
eller ødelægger Fædernelandet, og Mod paa Krigen, ingenlunde
for Fredens, men for Krigens egen Skyld, saa at, dersom Dan
mark nogensinde fik en saadan >veldisciplineret og tapper Ar
mee« af hele Folke-Ungdommen, da var det aabenbar forbi
med Danmarks Fred saavelsom Frihed, altsaa forbi med det
Danske Folks Lykke.
Naturligviis sige Mændene af Faget, vore Krigsmænd af Hand
værk, at desuagtet er ethvert Lands, følgelig ogsaa vort Fæderne
lands Forsvar umueligt uden en velafrettet og indøvet Hær, og
at en saadan kan man umuelig have i Krigstid, med mindre
man skaber og opholder den i Fredstid, og begge Dele tåger
Folk sædvanlig for gode Vare, saa Spørgsmaalet synes dem blot
at være, enten den staaende Hær helst skal bestaae af Leietrop
per, eller af den halve eller af den hele Folke-Ungdom.
Der er imidlertid to Spørgsmaal, som man herved sædvanlig
enten aldeles glemmer eller tåger sig dog meget for let, skiøndt
de er af høieste folkelig og menneskelig Vigtighed, og Spørgs
maalene er disse: kan Danmark, naar vi anstrængede os aller
mest for at faae en velafrettet staaende Hær, forsvares uden en
høi Grad af Frivillighed og brændende Fædernelandskiærlighed,
og var Danmark uden Frihed, Velstand, Huusfred ogTilfreds
hed værd at forsvare?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
