Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
172
har givet Navn af »Værnepligt« med tilsvarende Tugt og »Di
sciplin«; men jeg veed ogsaa og maa med Flid giøre den Danske
Rigsforsamling opmærksom paa, at var end det kongevalgte
Medlems * Ord hvad man, blot med Hensyn paa Troværdighe
den, kalder »et Evangelium*, saa er det dog ingenlunde et
trøsteligt Evangelium eller »glædeligt Budskab for Dan
mark og det Danske Folk; thi han har jo ikke blot fortalt os,
at Frivilligheden er snarere til Skade end til Gavn for den nød
vendige Afretning, og at vor Hær endnu er langtfra at være
noksom afrettet, men at om man end samlede hele det Dan
ske vaabenføre Mandskab, var det dog latterligt at ville dermed
trodse Tydsklands Overmagt. Da nemlig Tydskerne bestandig
blive ved at være vore Naboer, med mindre vi selv blive Tyd
skere, og da det vist Aar for Aar vil blive et fastere Forsæt hos
Tydskerne at giøre Dansk til Tydsk og Danmark til en Deel af
deres store tyske Fæderneland, saa kan intet være urimeligere
for os, end at indrette vort Forsvarsvæsen efter den Krigsmands
Raad, som selv erklærer det for aldeles utilstrækkeligt til Rigets
Væra mod sin nærmeste, farligste og arrigste Fiende. Var vi
nemlig enige med ham i, at alle de Forsvarsmidler, vi kunde
tilveiebringe, maatte findes utilstrækkelige, da maatte vi jo, som
fornuftige Folk, enten itide underkaste os den Tydske Over
magt, eller i Forening med Sverrig stræbe at fordobble vore
Modstandskræfter; men er vi uenige med den i Dansk Forstand
fortvivlede Krigsminister, og troer, at Danmark ved Hielp af
den stærke Fædernelandskiærlighed og af den løvemodige Fri
villighed, baade hos Danskerne og deres Nordiske Grander, kan
forsvare sig mod den saakaldte Tydske Overmagt, da kan vi
umuelig tåge ham til Raadgiver, som spotter Frivilligheden
og seer kun i den brændende Fædernelandskiærlighed enten et
latterligt Sværmeri eller en beklagelig Svaghed.
Midt under den Krig, hvori vort forrige Ministerium, med
eller udén Nødvendighed, har sat alt paa Spil for os, nødes vi
vistnok til, saavidt mueligt, at bære alle de Byrder og giøre alle
de Opoffrelser, de som raade for Krigsførelsen paalægge eller
kræve, og har, naar vi finde dem overdrevne eller unyttige,
intet andet godt Raad end at bede Kongen om en bedre Krigs
minister, og det vil være mærkværdigt, saalænge Danmark min
des, med hvilken Taalmodighed det Danske Folk i dette Aar
har baaret svære Byrder og gjort store Opoffrelser, uden at det
1 Tschernings.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
