Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
178
et Maal, som det undtes noget Arildsfolk paa hele Jordens
Kreds at øine og at naae.
Endelig sluttede en Rigsdagsmand og Herremand fra J yl 1 and
(Justitsraad T a n g fra Nørre-Vosborg) fast i Sadelen med Smiil
om Munden, den Danske Aften-Underholdning med et sikkert
Overblik af den Handel (Studehandelen), der nærmest krævede
og kraftig vilde fremme Dampskibs-Forbindelsen med Enge
land, og seent paa Aftenen bød vi hverandre Godnat, med det
fælles Ønske, tit at mødes til saa lys og smuk en Vinteraften i
den » Danske Forening«.
Først aftalde vi imidlertid i en Hast, at vi vilde giøre det Lidt
vi kunde til en snar Iværksættelse af den frugtbare Tanke, der,
ved at fattes med Varme og oplyses fra flere Sider, var blevet
os alle baade kiærere og klarere, og i Forbigaaende yttredes det
som et fælles Ønske, at vi ogsaa paa Papiret kunde faae et Min
de om den Danske Aften og et Tegn paa hvad der rørde sig i
den «Danske Forening».
Netop fordi jeg er en gammel Bogmageraf Handværk, er
jeg tit nærved at fortvivle over mine egne og al Verdens Bøger,
som har gjort Ordets Tempel til en Augias-Stald, det er et sandt
Herkulisk Arbeide at rense, derfor var det Sidste naturlig
viis, hvad der mindst tiltalde mig efter den lille Fest for Dan
ske Munde og Øren, saa dertil sagde jeg ikke »Hyp« men
»Hum«, saameget mere, som Rigsdagen tåger min Pen, snart
mere end min Mund, i Beslag, men da det dog gaacr med Bog
ormen, som med enhver af os, at han bliver senest sig selv
kvit, om han end umager sig dermed, og da vi har »Stilstand«
Nok, uden at »Danskeren« skulde forøge den, saa faldt det mig
ind imorges, at jeg dog maaskee her engang, hvad sjelden lyk
kes, kunde slaae to Fluer med eet Smæk, saa den Danske Aften
kastede sin Skygge paa Papiret, og » Danskeren* dog med det
samme, som en Dag ved Nyaarstid, rykkede »et Hanefjed* videre.
Vel kan jeg ingenlunde bagefter gribe Ordene i Flugten, som
de fulgdes ad i den Danske Forening, der kun giør sig selv un
der Spillet paa Læberne, men, hvad, det kan jo Hurtig-Skriver
ne ikke heller, som jeg daglig seer i Rigsdagstidende *), og hvad
*) Det Sidste af det Slags, jeg saae i Rigsdagstidende, var besynderligt
nok, for da man ikke kunde rime »Protokollens* og »Tidendens« stridige Reg-
ning af Rigsdagens Møder med hinanden, gjorde jeg den jævne Remærkning,
at »da Protokollen ikke kunde rettes efter Rigsdagstidenden, fik vel Rigsdags-
tidenden at rette sig efter Protokollen* men det maa vel være blevet opskre-
vet med »sympathetisk« Rlæk, siden det slet ikke er at spore.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
