Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
182
Spænglærde og Grublerierne Hovedsagen, medens hardtad hele
Resten af den uhyre Tydske Bogdynge er Vrag eller Rov eller
dog Laan fra Engeland, Frankerig og al Verden. Ligesaa megen
Sands som vi Danskere nu naturlig har for Poesi og Historie,
hvorpaa vi derfor ogsaa forholdsviis selv er rigest, ligesaa stor
Lede har vi af Naturen til det Spænglærde, Høitravende og Ind
viklede, saa i den Høitydske Lærdom og Viisdom, hvortil vi
hverken har Lyst eller Anlæg, vilde vi, trods alt vort Slid og
Hovedbrud, altid blive Stympere og Fuskere, altid blive Skole
drenge med den Høitydske Skolemesters Dundren om vore
Øren og Riis over vore Fingre.
Sammenligner vi endelig det Borgerlige Selskab med Dets
Love og Indretninger i Engeland og i Tydskland, da er her net
op det samme Forhold, saa Høitydskerne har den nagelfaste
Grille, at Vorherre har skabt Verden reent galt, saa de maae see
til at faae den skabt om efter deres Hoved og rene Fornuft, me
dens Engelskmanden tåger Verden, som den er og stræber at
giøre sig den saa nyttig, som mueligt, og vel kan det nu godt være
sandt, baade at Engelskmanden let giør sine Fingre for brede,
og at han tåger lidt vel plump paa mange fine Spørgsmaal, men
vist er det, at han faaer immer noget for sin Umage, mens Tyd
skeren igrunden kun faaer en lang Næse.
Herover veed nu vel den ægte Høitydsker temmelig godt at
trøste sig med den faste Formening, at, trods Erfaringens Gien
stridighed, har han dog igrunden Ret, og maa, om det end skul
de vare Millioner Aar, dog omsider ogsaa aabenbar faae Ret;
men vi Danskere, som har ladt os tåge paa Slæbetoug af Tyd
skeren, uden med ham at kunne leve af » Ideen«, vi vil unæg
telig befinde os meget bedre ved en fri Efterligning af Engelsk
manden, hvorved vi, om vi har dybere Følelse for det Høiere,
•vil undgaae hans grove Misgreb.
Spørger vi saaledes Tydskeren om, hvad der nu netop med
Rette ligger os paa Hjerte, hvordan vi skal faae og beholde den
borgerlige Frihed, vi saa høit trænge til, da holder han os en
lang Præken eller Forelæsning om den store Strid mellem »Fri
hed og Nødvendighed*, og indskærper os, at al ud vortes Fri
hed er kun et Blændværk, naar den ind vortes fattes, og at
derimod den fri Sjæl kan lee ad alle Tyranner, da den ind
vortes Frihed er en utabelig Skat og den udvortes legemlige
Trældom for den fri Sjæl kun et tomt Skin, der i alt Fald snart
forsvinder med Døden. Denne Høitydske Viisdom, hvoretter
Den giør os snarest og vissest frie, som slaaer os ihjel og befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
