Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
192
om, at de Danske Bønder finder godeVenner blandt deres mere
oplyste og dannede Landsmænd, og at de har baade Ydmyg
hed og Ædelmodighed nok til i Regelen at følge deres vise
og velmeente Raad, og endelig at Lykken vil staae bi, saa Riget
hverken i Overgangs -Tiden, mens alting vakler, overvældes
af en overlegen Fiende, eller Folke-Dannelsen i sin Barndom
forstyrres af en urolig og dyrisk Vrimmel, der ingensteds fat
tes, og har i vore Dage allevegne Lyst til at øve det eneste Stor
værk, den er istand tit, som er en stor, uhyre Udaad og grænd
seløs Ulykke.
Her seer man Vanskelighederne, unægtelig store nok til, at
ikke blot alle Krystere blegne og vende Ryg, men at ogsaa mo
dige Mænd kan være tvivlraadige om, hvordan man skal be
kæmpe og hvorvidt man tør haabe at overvinde dem; men
har man selv et Dansk Hjerte og Dansk Oplysning, da fortviv
ler man dog ingenlunde om, at jo alle disse Vanskeligheder i
Danmark baade kan og vil lade sig overvinde, endogsaa i langt
høiere Grad end de mange Vanskeligheder, som fulgde med de
forrige Omskiftelser og Overgange i det ældgamle Danske Folks
Levnetsløb og det lille men dog i det Hele mageløs lykkelige
Kongeriges Vilkaar. Det følger af sig selv, at i en Verden,
hvor alle føle Drift til at holde med den Stærkeste, vil ogsaa
de Danske Bønder i denne Tid finde mange saakaldte gode
Venner, som hverken kan eller vil give dem gode Raad og
som endnu mindre enten vil eller tør vove alt for at føre og
lede og holde dem paa den rette Vei: Danmarks gamle Adel
vei, mindre til »Roes og Magt« eller til Kløgt og Fiinhed, end
til »Billighed, Fred og Glæde« i Folke-Aanden, som da af sig
selv vil giøre det Danske Folk klogt paa sit eget Liv, og giøre
gamle Danmark berømtere end det var nogensinde, og giøre det
saa mageløs lykke li gt, som vi kan skimte, det var, fra Fre
degod begyndte at male Guld paa sin Kvæm, til Rolf Krage
saaede de sidste Gran paa Fyrresvold!
Dog, lad mig nu ikke igien gaae hen og giøre, som jeg pleier,
og slutte en klar Udvikling med et Par dunkle Ord, der vel for
mine Øine samler alt det Folkelige i sin rette Brændpunkt, men
i de fleste Læseres Øine kaster alt tilbage i det gamle Mørke!
Vist nok maa Grunden hertil, som ene ligger i den herskende
Mangel paa Fortroelighed med Danmarks Krønike og det deri
hvilende Billedsprog, ogsaa nødvendig hæves, naar vi igien skal
faae en Fredegods-Tid, som den, hvorom der staaer i vor
gamle Riimkrønike:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
