Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
216
Ja, ikke blot ved Paarse-Rim,
Rasmus Montanus og Niels Klim,
Hardtad ved alt hvad Holberg skrev,
Naar det var Lyst, som Værket drev,
(Saa stormægtig er Skiemtens Aand)
Trække maae selv paa Smilebaand
Tydske Doctorer, af hvem kun Faa
Kunde et Smil med en Vognkiep slaae !
Tydske Doctorer, man veed jo vel,
Slaaer deres egne Smil ihjel,
Kalde os Fæ fra Top til Taa,
Naar ikke vi giør ligesaa ;
Heller vi leer dog Tydsken ud,
Gaacr saa med Smil vort eget Skud,
Prise den Skjald med Lokeblik
Som os paany i Lune fik,
Finde dog Livet alt for godt
Til at slaaes hen i Spas og Spot,
Mindes det Ord med Lokker graa
»Rend med Alvor! slaae Gammen paa!«
Da bliver aldrig Fliden suur,
Da driver Lysten Værk som du’r !
Thomas Thaarup.
Sommerdag i Efterhøst,
Den har Kvidder kun for Sange,
Det er kun en fattig Trøst
I de nøgne Ævred-Vange,
Saa er og Høstgildets Skjald,
Med sit Sommer-Tonefald !
Dog, saalænge Sæl lan ds Kyst
Smiler mildt til Øresundet,
Og saalænge Markens Lyst
Mildhed er med Glands forbundet,
Thaarups Kvidder findes dog
Skal i Danmarks Visebog !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
