Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
232
Gu Id-Al der derfor ligger langt tilbage i Tiden, ligesom Oldin
gens Barndom altid i Levnetsløbet.
Den store Digter-Konge eller rettere Seer-Konge er nem
lig slet ingen anden end Menneske-Aanden, hvis Barndom
og Ungdom falder i den graa Oldtid, som Menneskens Børa
derfor har kaldt Guld- og Sølv-Alderen, og skiøndt hans Alder
doms-Tid, som vi nu sidder midt i, med Rette kan kaldes hvil
ket man vil: Jern-Alderen eller Papirs-Tiden, saa er den
samme Menneske-Aand dog ikke blot til endnu, men har end
ogsaa kiendelig i de seneste Menneskealdere taget hvad man
kalder >et nyt Opsving«, som i det mindste viser, at han har
dog beholdt sine Vinger endnu, om end Tiden har stækket dem,
og hvor han finder Templer og Dyrkelse, som huer ham, der
tør jeg vædde, han endnu ikke blot skaber hvad man maa kal
de »gyldne Bogstaver* paa Papiret, men sætter ægte Forgyld
ning paa Jern-Alderen i det hele, saa den med Rette kaldes
et >Gyldenaar«.
Jeg veed det jo nok, at de Samme, som raaber paa, at Digter
kongen er død og Poesien forsvundet af Livet, og synes at vise,
at Digtriget uden Konge og Livet uden Poesi hører netop til
deres »velbehagelige Tid«, de Samme siger ogsaa, at Guld-Al
deren var kun en fjantet Barnedrøm, som de takker deres
gode Fornuft og Forstand for, de ikke engang som Børn har
troet paa eller mærket det mindste til, og tilføie med en vigtig
Mine, at selv »Guldets« Ry, som den ædleste Malm, er kun
en Røg, der henveires, saasnart de blæser ad den, da velconso
liderede Stats-Papirer alle Dage er ligesaa gode som det
»rødeste Guld* og, naar de er noterede for Eiermanden, saa
meget bedre, som de er sikkrede for Tyvehaand og mange an
dre Tilfældigheder. Ogsaa dette er imidlertid til al Lykke kun
vedkommendes egen Sag og hvad jeg kalder deres egen Skade,
thi ligesom det er ganske vist, at Guidet har tre store Fortrin
samlede, som Papiret fattes, nemlig G lands og Klang og
Varighed, og at disse Fortrin giør Guidet blandt andet til et
mageløs godt Billed-Ord for et Liv og en Tid, der i høiere
menneskelig Forstand har de samme Egenskaber, saaledes tør
jeg nok sige, det er værst for dem selv, der hverken troer paa
Guldalderen eller haaber paa dens Gienfødelse i et Gyldenaar;
thi vel sandt, som Ordsproget melder, »de græder ikke for Guld,
som aldrig Guld eiede* ; men jeg tænker dog, ligesom de ikke
blødsødne Aser, at ogsaa Kæmper har godt af at græde for
Balder, da hans Gienkomst beroer derpaa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
