Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Damkeren 111
235
gad alligevel nok hørt det og skrev det bag Øret, hvor ingen
kunde see det.
Jeg tvivler derfor heller ingenlunde paa, at naar jeg kun først
er død og borte, saa man kan faae mit aandelige Efterladen
skab ordenlig registreret og vurderet og opraabt til Salg til den
Høistbydende, uden at han behøver at tåge saa meget som et
Håar af mig med, da kommer min Betragtning af Danmarks
og Nordens Fortid og Fremtid, Guldalder o§ Gyldenaar,
nok i Priis, som noget, der paa een Gang kan for alle vedkom
mende være baade til »Nytte og Fornøielse«, og medens man
kanskee nok, ligesom jeg er selv, kan være tvivlraadig om,
h vad jeg, som nordisk Overgangs-Skjald, havde mythisk at be
tyde, eller svarede til paa Asamaalet, saa formoder jeg dog,
Ingen vil aftrætte mig, at Øhlenslæger spillede ved denne
Leilighed Hermod, kun med den glædelige Forskiel, at han
ikke red til Hel paa Sleipner for at thinge op med den Übarm
hjertige, men for at melde Balder, at hans Forløsning stunder
til. Hvad der imidlertid aldrig er faldet mig ind, før i dette Øie
blik, er, at Ingemanns Skjaldskab paa vore Guders Tunge
maal, altsaa paa Asamaalet, maa kaldes »Balders Drøm
me* men med ligesaa glædelig en Forskiel, da det ikke er hans
Drømme paa Breideblik om Døden i Helhjem, men hans Drøm
me i Helhjem om Livet paa Breideblik, altsaa Balders »Mor
gen-Drømme«, som bebude Gyldenaaret; og skal da min
lille Draabe af den brune Skjaldemiød have det mindste at be
tyde paa Asamaalet, da kommer jeg vist nok, hvor nødig jeg
end vil være det bekiendt, til at spille Loke, men naturligviis
ogsaa med den mærkelige Forskiel, at det er ingen Mistel
teen, jeg rækker den blinde Høder at skyde til Balder, men
det er en lille Ønskekvist, jeg har fundet paa min lille Hus
mands-Lodd i det grønne Gudhjem, og som jeg har luret Fru
Hel af, giør Balder levende igien, saasnart den rører ved ham.
Skulde jeg nu fortælle, hvordan det nærmere maa hænge
sammen baade med min »Finger i Spillet* og med den Ønske
kvist, der skal beskæmme det tyske Ordsprog, at »mod
Døden voxer ingen Urt«, da behøver jeg ikke at sige Læseren,
at det vilde blive en lang Historie, for naar man først kommer til
at tale om sine egne Bedrifter, hvorved selv den übetydeligste
Omstændighed er en selv hardtad ligesaa mærkværdig, som
hvad der slaaer Hoved paa Sømmet, da bliver man ligesom
Tyskerne aldrig færdig, og jeg vil derfor bryde kort af med
den Bemærkning, at naar det blot har sin Rigtighed med de to-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
