Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
Runen, som den Gamle rister,
Runen »Daners Liv og Lyst«
Tit kan vildes, aldrig brister,
Før den sidste Efterhøst,
Er i gamle Aar og unge
Nagelfast paa Sleip ners Tunge!
Odin laande mig sin Ganger
I den ørkesløse Tid,
Mens om Valhal og Thrudvanger
Der kun førdes Pennestrid,
Odin selv da gad ei ride,
Bluned helst ved Sagas Side.
Ungdoms-Aar er ællevilde
Under alle Himmeltegn,
Helst jeg red til Mimers Kilde
Baglængs over alle Hegn,
Glemde tit ved Mjødens Kræfter
Hvad især jeg reiste efter.
Træt af Reiser, mæt af Ruse,
I den ørkesløse Tid,
Jeg med Odins Hest tilhuse
Læste længe med al Flid
Paa hans Tunge-Runer sære,
Vilde Riste-Konsten lære !
Lang er Konsten, kort er Livet
For Græshopperne paa Jord,
At forstaae mig dog blev givet
Binde-Runerne i Nord,
Som paa Tunge, saa paa Tænder,
Og paa N omens Finger-Ender !
Snekkeliger Danmarks Rune,
Vimplen er et Bøgeblad,
Maien grøn og Lyng hin brune
Krandse den i Bunterad,
Som i Storm, saa og i Stille
Smulle Bølger om den spille.
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
