Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren ///
244
Forbigangen er til Lykke
Nu den ørkesløse Tid,
Med at rive ned og bygge
Giør nu hver sin største Flid,
Selv jeg knap engang har Stunder
Til at see et stort Vidunder.
Først da Maien kom til Huse,
Med det favre Bøgeblad,
Kom, som en hellenisk Muse
Skjoldmøkiæk og barneglad,
Da først saae jeg, hvad beskikket
Er for meer end Øieblikket.
Sleipner, som jeg havde bundet,
Da jeg sidst blev Rigsdagsmand,
Han var nu med eet forsvundet,
Havde med sin sidste Tand
Dog i Krybben runeristet,
Hvem der fik hvad jeg har mistet!
Jeg nu seer, i disse Dage
Odin vaagned med en Fart,
Savned Sleipner, tog tilbage
Laanet paa en egen Art,
Saa et Føl jeg fik at føde
Med et Gyldenaars Afgrøde.
Gyldenaaret maa nu komme,
Hvis i Nord er Synet sandt,
Om end først i dyre Domme
Odin løse maa sit Pant:
Øiet, som i Mimers Kilde
Længe dulgde Bølger milde.
Nyt vi derfor snart maae høre,
Nyt vel nærmest fra os selv,
Saa det klinger godt i Øre :
»Danske Folk med Liv og Sjæl,
Klogskab bedst af Spot og Skade,
Bøgemai for Laurbærbladet*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
