Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfDanskeren 111
260
Da løfted han sig paa sin Taa,
Høitidelig han meldte:
Ihvor vi staae og hvor vi gaae,
Vi erhøityske Helte!
Han løb derfra i Hui og Hast,
Jeg vil det ikke dølge,
Selv de, som hængde ved ham fast,
De knap ham kunde følge,
Thi som han Mester var i alt
Hvad Krigsfolk sidst behøve,
Saa var han ogsaa, da det gjaldt,
En Mester i at løbe !
> Det altid er hvad man giør sidst,
(Saa hørdes han at tale)
Og Flugten prøver Konst og List
Paa Bjerge og i Dale,
Giør man det slet, er man til Spot,
Men stolt er vores Rygte;
De praled og de prøised godt,
De b e d s t forstod at flygte !
Der vistnok er begaaet Feil,
Vi ellers maatte seiret,
Thi alle Hære til et Speil
Vi havde stolt os leiret,
Men Seier dog er Lykke blot,
Berygtet for sin Venden,
Er Enden god, er alting godt,
Og Flugten det var Enden!«
Det var Hr. Bis se lær i Kiel,
Han rømmed sig og bukked,
Han slog saa ynkeligt et Smil,
Han præked og han sukked:
Saasandt jeg hedder Bisselær,
Og Konsten alt opveier,
Den Springdands er al Ære værd,
Moralsk er det en Seier!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
