Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
297
som er Daarskab for de Hjerteløse og staaer som en
Umuelighed for de Aandløse, det har vort Norden altid
havt Hjerte til at sætte den høieste Priis paa, og det har vort
Norden vel, desværre! ingenlunde altid, men dog, Gud skee
Lov! engang havt Aand, havt fælles Livskraft til i Kæm
pestil at prøve paa, som især det gamle Islandske Under
værk klarlig beviser, og at dette store nordiske Hjerte endnu
slaaer varmt selv i Hovedstæderne og selv hos de Unger
svende, der fristedes mest til at blive fremmede midt i Hjem
met, og at den nordiske Kæmpe-Aand, ei mindre kiærlig end
kraftig, atter har begyndt at giæste sine gamle Venners Børa,
selv dem der i Latin-Skolen førdes allerlængst bort fra Fæ
drenes Aand som fra deres Minde, see, det beviser i mine
Øine de nordiske Studenter-Møder og blandt dem visselig ikke
mindst, men snarere allerklarest Mødet i Kristiania og i Tan
berg-Moen.
Hvor klart det nemlig end nu staaer og alt længe har staaet
for mig, at Norges borgerlige eller saakaldte politiske Skils
misse fra Danmark og Forbindelse med Sverrig var uundgaae
lig nødvendige, naar den farlige Misundelse skulde nødes til
som Hexen Thøk at skjule sig i en Jettestue, og naar den lange,
ved fælles Skyld og Fremmedes Hjelp forbittrede Tvist og
Trætte om Formandskabet i Norden skulde udjævnes, saa
lagde dog denne Begivenhed aabenbar for Øieblikket nye Hin
dringer iveien for Nordens Enighed, som der hørde meer
end een Menneske-Alder til at bortrydde baade i Danmark
og i Norge, og som vi endnu i alle tre nordiske Riger har at
bekæmpe, saa ethvert godt Varsel, end sige da et saadant Kæm
peskridt, som det, vi gjorde nys, fra Kiøbenhavnog Gothen
borg til Kristiania og Tanberg-Moen, maa være os kiær
komment og dyrebart.
For ei her at tale om det meget Sørgelige, som i Danmark
maatte forvindes, førend Folke-Hjertet kunde forsone sig med
den, som det syndes, grusomme Sønderrivelse af hvad ei blot
var kaldt, men ogsaa elsket som etTvilling-Rige, saa er det
klart, at der i Norge ved den hovedkulds Udskiftning af det
firehundredaarige Fællesskab med Danmark om Konge og
Hovedstad, om Kirke og Skjaldskab, om Høiskole og
Læseverden, og selv om Skatkammeret, Giældenog an
dre saadanne Ting, som alle ordenlige Folk med Rette helst vil
have for dem selv, ved denne Udskiftning maatte ikke blot op
staae mange Mistanker om Forurettelse, som, grundede eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
