Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
315
saa velgiørende og er blevet saa navnkundige, at ingen Men
neskeven kan uden Gru tænke sig dem borte fra Jorden, saa
hersker jo derom allevegne en saa grændseløs Forvirring, at
naar man ved den Christne Kirke vil tænke sig noget andet
end den papistiske Steenkirke eller det tyske Luftka
stel eller en selvmodsigende splidagtig Sammensætning af disse
to uforligelige Dele, da veed man sædvanlig slet ikke h v a d man
skal tænke paa og stile efter, fordi hvad man kalder Kirke-
Historie enten er en blot Levnets-Beskrivelse af de saakaldte
Kirkefædre, Kirkeværger, Helgeneog Kiættere, eller
et Sæt >Lærde Efterretninger* om alle de tykke Bøger,
man i attenhundrede Aar har skrevet for eller imod Bibelen
og den til Tid og Sted herskende Theologi, eller et Virvar af
begge Dele. Skal man derfor nogensinde hitte Rede i dette Vir
var, da maa det kunne vises og blive viist, at der har været og
eretChristen-Folk (en christen Menighed) paa Jorden, der,
skiøndt det er et ganske besynderligt, aandeligt Folk, der ei
har noget verdsligt Fæderneland, Modersmaal eller Fælles
skab, dog er et kiendeligt Folk, har yttret en stor folkelig
Virksomhed og havt en folkelig Skæbne, der vel er raa
geløs, men ingenlunde urimelig og uforklarlig. Først da, naar
vi hos de Christne, ligesom hos Jøderne og ethvert navn
kundigt Folk, lærer at skielne mellem de indvortes og udvortes
Forhold, mellem Folkelivet og Folketroen paa den ene Side, og
Bogvæsenet med de lærde Trætter paa den anden, samt mellem
de forskiellige Forfatninger og Regierings-Former, fri eller sla
viske, Christen-Folket har prøvet, først da kan man see, hvad
Folke-Aanden har været og virket, hvad Folket har at betyde
og hvad der nu i Oplysnings-Tiden maa være dets Maal.
See, i denne menneskelige Hensigt og levende christelige Ret
ning vilde jeg skrive en kirkehistorisk Haandbog, saa
tilgængelig for alle danske Læsere, saa livlig, kort og tydelig,
som Vorherre gav Lykke til, og det er jeg vis paa, ikke blot
mange danske Læsere vilde takke mig for i min Grav, og de
Lærde og Skriftkloge nødes til at ændse, men ogsaa mange
Præster i hele vort Norden vilde have Gavn af til en lysere og
mere frugtbar Virksomhed.
Vender vi nu Øiet til vort Nordens egen Historie og det
Folks Levnetsløb, som vi nærmest tilhøre, da er Forvirringen
vel ikke nær saa stor, hvor man hverken behøver at lede om
Folket eller fristes til at glemme det over Skolemesterne,
eller kan miskiende den naturlige Udviklings-Gang, men dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
