Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
318
En saadan Haandbog i Menneske-Kundskabens Historie skulde
nemlig vise os, hvad der blev af Menneske-Livet i Østen
og Vesten, i Syden og i Norden, alt ettersom det blot nysgierrige
og ærgierrige Menneske snart glemde sig selv over det Umælen
de og snart foer vild om sig selv i Luften, eller det sandheds
kiærlige videlystne Menneske gik i sig selv og mødtes med
Sandheden fra det Høie. At nu det første Forsøg paa en saadan
menneskelig Kultur-Historie, der stræbde at følge alle Men
neske-Sjælenes kiendelige Bevægelser i Vidskabs-Retningen, de
flyvende saavelsom de krybende, vilde blive meget ufuldkom
ment og ufuldstændigt, og hvad man i Konsten kalder Fuskeri,
det følger af sig selv, men var Forfatteren dog et med sig selv,
med Sjælens høie Flugt og stille Ettertanke og med Slægtens
store Levnetsløb forholdsviis velbekiendt og fortroligt M e n
neske, da vilde dette Fuskeri dog være langt anderledes
styrkende og glædeligt for alle livlige og lyskiære Menneske
børn end de mest fuldendte Konstværker enten fra den æld
ste, den mellemste eller den nyeste Tid, og saameget er mig
klart, at dersom vi Bogmagere ikke vil see langt mere paa, hvad
man i vor Tid og vort Folk kan have Gavn og Glæde af at læse,
end paa hvad vi selv kan faae Roes og Berømmelse ved at skrive,
da vil det gaae hos os, som det gik i Grækenland, paa Is
land, og hidtil allevegne, hvor man fik hvad der kaldes en
klassisk Literatur, at Pennen istedenfor at være Aandens
Pegepind og Dannestikke, kun bliver en Pind til dens Ligkiste.
Man kan finde det latterligt, og jeg tør haabe, Menneske-Li
vet hos os kan lykkelig giennemgaae den Skiærsild paa Lys
veien, som hidtil allevegne gav det Banesaar, men det er jo dog
baade saa kiærligt og livsaligt et Haab, at man nødvendig maa
nære det, saalænge man kan og tør, og hvis det ikke er latter
ligt, at en Olding, klog af Skade, kan undgaae meget, som var
uundgaaeligt baade for Barnet, den uerfarne Yngling og den iil
sindede Mand, da vil det dog heller ikke være latterligt, at Men.
nesket omsider bliver klogt nok til at sætte Livet over Ma
den og Legemet over Klæderne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
