Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
320
Livsalig jeg kalder
I Løvfaldets Tid
Den Menneske-Alder,
Som randt under Øe,
Mens bleg blev om Kinden
Hos mig Dannekvinden,
Men altid med Rosen i Barm.
Thi roste i Sangen,
Fra Vaar og til Høst,
Jeg høit Danevangen
Ved Bølgerne blaa,
Som Rosernes Stade,
Der skifte kun Blade,
Ei Hjerte, ei Farve og Duft.
Vel aarle og silde,
I deiligste Vang,
Jeg hørde lidt ilde
For Havfruens Priis ;
For lidt om vort eget,
Om andres formeget
Var Lyden med Titel af Dyd.
Ja, meget for meget,
Saa trindt mig det lød,
Han roser vort eget,
Som dog kun er dansk
Er Kvinderne søde,
Er Roserne røde,
De maae vorde blege derved.
Du skiønne Havfrue
Fra Øresunds Dyb,
Som dandser paa Tue,
Og higer i Sky !
Hvad tit jeg har svaret,
Har nu jeg erfaret:
Jeg roste dig meget for lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
