Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
327
Og mig ind ad Øre foer
Et af Sællands gamle Ord,
Malet paa Guld-Kværnen.
Dem jeg saae som Blus og Bavne
Nys da Tysken flokked sig,
Alt som Krager og som Ravne
Flokkes om nyfaldne Lig,
Men fandt Liv, hvor Dansken var,
Dobbelt i hver Sællandsfar:
Ilden under Asken.
Førstemand var Sællandsfaren,
Hvor det gik paa Liv og Død,
Og naar Tysken løb som Haren,
Høiest og hans Hurra lød;
Altid han er Skatten næst,
Som for hvad han skatter bedst
Tør gaae lukt i Ilden.
Skatten, som var svær at finde,
Ligger i vort eget Muld,
Jordet under Hu og Minde,
Er det danske »Lyseguld«,
Arvegods fra Skjold og Dan,
Alt for godt til Rov for Ran:
Dybets Mareminne!
Staaer nu op, I dovne Kroppe !
Viis os, hvad I duer til,
Mens jer gamle Skjald er oppe,
Mens endnu til Dands er Spil !
Skal med eder glat det gaae,
Sørge jo » Fiolen« maa,
Kom, før Kvinten springer!
Alvor ramt og Miner sure
Fødes nu hver Nat og Dag,
Tyske Luftspring, Skotske Ture,
Er dog ei i Sællands Smag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
