Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
335
Eet er nemlig, hvad der er Kristus og hans Evangelium ejen
dommeligt, og udgjør det grund-kristelige, som helt og hol
dent, men ogsaa udelukkende alt andet, maa udgjøre den kri
stelige Børnelærdom, og noget ganske andet er det, hvad og
hvor meget Kristi Evangelium forudsætter hos de Menne
skebørn, der skal kunne findes baade villige og bekvemme til
at tro Evangelium og saliggjøres af Guds Naade; thi netop for
di Evangeliet, som Guds Kjærligheds Tilbud, forudsætter Lo
ven, som Guds Kjærligheds Paabud, netop derfor er Evangeliet
selv ingen Lov og kan ikke indbefatte enten lidt eller meget af
Loven i sig.
Men ligesom Luthers Katekismus, naar den betragtes som en
Beskrivelse af den kristelige Børnelærdom, indbefatter for me
get, ved at medtage de ti Bud af Mose-Loven, saaledes indbe
fatter den ogsaa for li det, ved at udelade Forsagelsen af Djæ
velen og alle hans Gjerninger og alt hansVæsen, som aabenbar
hører til det grund-kristelige, da den er en uadskillelig Del af
den kristne Menigheds Daabs-Pagt, altsaa et af Vilkaarene for
Optagelse i den kristne Menighed; og kun derved bliver ogsaa
den kristelige Daabspagt i Aand og Sandhed forsvarlig, som det
eneste Vilkaar for Indgang i Guds Rige.
Endelig beskrives den kristne Menigheds Tro, Herrens Bøn
og Herrens egne Indstiftelser: Daaben og Nadveren, i Luthers
Katekismus kun u den for deres kristelige Sammenhæng, som
om de, udenfor den, havde hver sin særskilte Hjemmel og Vig
tighed; uagtet det er vist, at de saakaldte »tre Tros-Artikler«
har kun deres rette Hjemmel og Vigtighed som uadskillelige
Dele af den kristne Menigheds uforanderlige Tros-Bekjendelse
ved Daaben, og at denne Tros-Bekjendelse kun har Gyldighed
som Daabs-Vilkaar i sin Forening med Forsagelsen. Lige saa
vist er »Herrens Bøn« kun Udtrykket og Beseglingen af hele
Menighedens Haab som Guds Børns Haab, fordi den ved Daa
ben efter Herrens Indstiftelse er lagt i hele Menighedens Mund ;
og Daaben er kun et Gjenfødelsens og Fornyelsens Bad i uop
løselig Forening med Daabs-Pagten, ligesom endelig den hellige
Nadver kun er Kristi Legems og Blods Fællesskab under For
udsætning af Troen og Daaben.
Heraf følger da soleklart, at selv for saa vidt som en Bog
med mindste Ret kan bære Navn af den »kristelige Børnelær
dom «, selv for saa vidt trænger vi til en meget bedre Børne
lærdoms-Bog end Morten Luthers, som en Beskrivelse af Her
rens egne Indstiftelser: den hellige Daab og den hellige Nad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
