Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
347
elsker Gud af ganske Hjærte og Næsten som sig selv, behøver
ingen Frelser fra Fortabelse, men er det evige Liv saa vis, som
den, der allerede lever det, alt efter Herrens Ord til den skrift
kloge: gjør det ! saa lever du.
For Resten er det jo mærkeligt nok, at man har savnet et
udtrykkeligt Ord om >Hellighed«, hvor vi baade bekjender
Tro paa den Helligaand, beder om Optagelse i den hellige Me
nighed og haaber alt i de helliges Samfund, eller at man har
savnet Hensyn paa Kjærlighed, hvor hele den kristne Tro
aabenbar udspringer af Troen paa Guds Faderlighed, altsaa
Kjærlighedens evige Kilde, og hvor al Trøsten udspringer af
Troen paa de helliges Fællesskab, som uden indbyrdes Kjær
lighed er aldeles umulig.
Noget anderledes er del vel med Daabs-Pagtens Tavshed om,
at Synds-Forladelse og evigt Liv er Virkningen af Herrens Li
delse, Død og Opstandelse; thi denne Tavshed maa vel altid
ved første Øjekast forundre og kan maaske et Øjeblik ængste
en skriftklog Kristen; men det kommer dog blot deraf, at vi
skriftkloge Folk, selv naar vi har søgt og fundet Livet, dog ide
lig fristes til mere eller mindre at glemme Livet over Bøgerne;
thi saa snart vi sætter os levende ind i Forholdet, som det var
fra Begyndelsen og som det altid skal betragtes, da falder baade
Uroen og Forundringen bort og giver Rum til Beundring af
Herrens Visdom. Der var nemlig ingen i de første Dage, der
døbtes, før de havde hørt Forkyndelsen af det glædelige Bud
skab om Guds Søn, som blev Menneske, led, døde og opstod
for os, saa alle de, der lod sig døbe, gjorde det kun for at faa
Del i den Salighed, som Jesus Kristus i Liv og Død havde for
hvervet, saa det var en følgelig Sag; men fordi Herren ikke
kunde eller vilde forlange mere af et Menneske ved Daaben,
end det var det gamle Menneske muligt at fatte, fæste Lid og
sige Ja til, derfor krævede han ikke Bekjendelse af den Tro paa
Fællesskabet mellem Herren og hans Menighed, hvorved alt
vores bliver hans og alt hans bliver vores, da det er, hvad først
det ny Menneske kan opvoxe til at fatte, og som derfor først
Herrens Ord i Nadveren til sine Gjæster udtrykkelig bevidner.
Til Slutning skal jeg sige mine Medkristne, hvorfor jeg skrift
lig har svaret saa lidt paa alt det meget, der er skrevet mod
Tros-Bekjendelsen i Daabs-Pagten, som hele Menighedens gud
dommelige Tros-Regel og et levende Guds-Ord af Herrens egen
Mund.
Til Dels er Grunden den, der ligger i Stridens Beskaffenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
