- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
353

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
353
Lys; thi Løgn skaber nødvendig Mørke til sit Skjul, fordi den
kan ikke taale Lyset, og Synderen har derfor selv paataget sig
de Mørkets Lænker, hvori han ligger, og kan umulig sprænge
dem; men anderledes er det med det aandelige Liv; thi den
aandelige Død, som er hjærtelig Kulde og Ufølsomhed, den er
vel lige saa vel Djævelens eget Valg, som det er hans Straf; men
saaledes behøver det ikke at være med den menneskelige
Synder, thi han er, ligesom Eva i Paradis, fristet og forført af
Løgneren, der med Slange-Træskhed indbilder ham, at Synden,
langt fra at koste ham Livet, vilde føre ham til det guddomme
lige Liv, som hans Skaber misundte ham. Naar derfor Menne
sket fatter Tro paa Guds enbaarne Søn som Livets Fyrste, der
kan og vil frelse ham fra Døden, da faar han baade Lyst og
Magt til at hade og hjærtelig skille sig fra Menneske-Morderen
fra Begyndelsen, med al den Løgn, hvormed han lokkede det
troskyldige, uerfarne Menneske-Barn ud af sit Paradis ved Livets
Træ, ud i Ørken at sidde fortvivlet i Mørke og i Dødens Skygge ;
og i det Mennesket tror paa Synds-Forladelsen i Kristi Menig
hed, da forsvinder Synderens nødvendige Frygt for det gud
dommelige Lys, og da vaagner Menneskets naturlige Kjærlighed
til det guddommelige Liv, som Fristeren falskelig lovede ham,
men som Frelseren har i sig selv og vil dele med alle sine
troende.
Naar vi saaledes betragter Forsagelsen i sin uopløselige For
bindelse med Tros-Bekjendelsen i Daabs-Pagten, da, men ogsaa
først da, ser vi, hvorfor det altid er Djævelens Gjerning at ad
skille, hvad Herren i Daabs-Pagten har sammenføjet, fordi hver
ken Omvendelse eller Tro, saaledes som Herren har oplyst og
forbundet dem i Daabs-Pagten, kan være sand og ægte, uden i
denne Forbindelse, i dette aandelige Ægteskab; thi hvordan
kan et syndigt Menneske ærlig forsage Djævelen, Løgnens Fa
der, Mørkets Fyrste og Dødens Mærkesmænd, uden at tro paa
Guds enbaarne Søn som Sandheden, Lyset og Livet; hel
ler ikke kan Mennesket henvende sig til Sandheden, Lyset og
Livet, uden at bortvende sig fra Løgnen, Mørket og Døden, saa
hvem der alligevel siger, han gjør, hvad han aabenbar ikke kan,
han lyver mod Sandhed, han fornægter den klare Sandhed,
modsiger vitterlig sig selv, og har derved fordømt sig selv.
Her kan og skal vi se den evige, guddommelige Sandheds
Segl klarlig paatrykt Guds faste Grundvold i den kristelige
Daabs-Pagt, som derfor ogsaa hos de gamle, især hos Irenæus,
og selv i Apostel-Skriften, udtrykkelig kaldes Sandheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free