Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
362
tro paa nogen anden Gud end sin og hele Verdens Skaber, saa
det maa være alle vitterligt, at den Gud, paa hvis Faderlighed
vi, som Kristne, lægge særdeles og mageløs Vægt, er ingen an
den end den eneste sande Gud og Skaber. Vil man desuagtet
beskylde os for Afguderi, fordi vi tilbede Sønnen og den Hellig
aand tillige med Faderen, og fordi Evangeliets Prædikanter og
vore hellige Skrivere altid har kaldt baade Sønnen Gud og Aan
den Gud, da er Tros-Bekjendelsen dog lige ulastelig, og Menig
heden har kun at svare for Tilbedelsen , som flyder af det gud
dommelige Fællesskab mellem Faderen og Sønnen og den Hel
ligaand, som Daabs-Ordet aabenbarer, medens det bliver de
kristelige skriftkloges egen Sag at forsvare deres Brug af Guds-
Navnet, som dog vist er meget forsvarlig, for saa vidt vi —
bedre end han, der skrev den saakaldte athanasianske Bekjen
delse — stadig har haft den gyldne, apostelige Rettesnor for
Øje : at om der end omtales Guder baade i Himlen og paa Jor
den, som der er mange Guder og mange Herrer, saa har vi dog
kun een Gud Fader, a f hvem alting er, og een Herre Jesus
Kristus, ved hvem alting er. Denne Rettesnor vil da ogsaa her
efter staa klarere for os og gjøre sig langt mere gjennemgriben
de gjældende, da vi har opdaget, at Ordet »almægtigste« i vor
danske Tros-Bekjendelse om Faderen, ligesom »omnipotens« i
den latinske, kun er en Nødhjælp, i Mangel af et eget Navne-
Ord, svarende til det Græske »Pantokrator«, som betyder ham,
der paa mageløs Maade har alt i Vold, og kunde vel bedst i Be
kjendelsens Sammenhæng fordanskes ved »Over-Herren«. Vi
er da ogsaa saa heldige, at det danske >Tre-Enighed« langt
bedre end baade det latinske »trinitas« og det græske »trias«
lader sig bruge til at udtrykke den guddommelige Trilling-Be
vidsthed, som vi med et fremmed og tvetydigt Kunstord plejer
at kalde »de tre Personer i Guddommen».
Denne er den første og store Oplysning, vi har at give om
Tros-Bekjendelsen og dens rette Brug, til at drage Grænsen mel
lem Herrens egen Lærdom, som er Troens Grund, og vores
kristelige Lærdom, der, selv naar den aldeles faldt sammen med
Apostlernes Lærdom, ikke er Troens Grund, men Troens Befæ
stelse af den Helligaand paa den urokkelige Grundvold, som
Apostelen skriver, at Jesus Kristus er selv den eneste forsvarlige
Grundvold, hvorpaa der kan bygges, enten (som Apostlerne
bygte) med Guld og Sølv og Ædelstene, eller (som Paverne og
vore skriftkloge har bygt) med Træ, Rør og Stråa, der fortæres
i Skærs-Ilden ; men det maa ikke forundre eller forarge os, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
