Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
422
end vi selv har oplevet; men £aa det kristelige Livs Vej skinner
der dog et overordentligt og for saa vidt overmenneskeligt Lys,
som Herren har sagt, at hvem der følger efter ham, skal aldrig
gaae i Mørke, fordi han er det sande Verdens-Lys; og hvad der,
som en Lygte, gjør det vejlyst for os midt i Mørket, er, som
Apostelen skriver, et fast Spaadoms-Ord, som kjendes derpaa,
at det stemmer overens med Troens Regel og med Menneske-
Livets vitterlige Grund-Lov.
Det følger saaledes med Nødvendighed af Daabs-Pagten, at
det aandelige Liv, vi i Daaben fødes med, ikke i nogen Hen
seende kan være djævelsk, men skal i alle Henseender være gu
deligt, og Kristendommen forudsætter klarlig, at Menneske-Livet
i Guds Billede kun kan gjenfødes og fornyes ved paa vidunder
lig Maade at skilles fra Djævelskabet ; men hvor meget der hos
Mennesket, som det nu fødes, skal regnes for Djævelskab, og
hvorledes Mennesket under Levnedsløbet kan og skal tåge vir
kelig Del i Afløsningen fra alt Djævelskab og i Opvæxten af al
Gudelighed, det er en Gaade for den sunde Menneske-Forstand,
som ene kan løses ved Erfaringen ; saa det er intet Under, at
naar man paa fri Haand har villet udgrunde og afgjøre denne
Livs-Sag, man da kun har forvirret den. Jo mere vi nu ogsaa
veed om de skriftkloges Beskrivelser af, hvad man kalder »Sa
liggjørelsens Orden«, eller hvad Skriften kalder det gamle Men
neskes Afførelse og det ny Menneskes Iførelse, des bedre forstaar
vi ingenlunde Sagen, men des bedre kjender vi Forvirringen,
der vel maa kaldes grænseløs, da det derefter synes, som om
man enten maatte tænke, at alt menneskeligt skulde betragtes
og udryddes som Djævelskab, eller at der i Grunden slet intet
Djævelskab var til, og igjen: enten at Mennesket selv skulde
styre det ny, kristelige Levnedsløb, eller at han skulde staa uden
for det som en ørkesløs Tilskuer.
Naar man selv er en levende Kristen, om end i sine umyn
dige Aar, da ser man strax, at ingen af Delene kan være Tilfæl
det; thi, var der ingen Djævel, ingen Fanden, ingen Grund-Løg
ner, ingen Nat-Mand og Morder-Engel til, eller havde han dog
ingen Magt over Mennesket, da kunde der ikke være et sandt
Ord i hele Kristi Evangelium: ikke være mindste Sandhed i
Budskabet om Guds Søn som Verdens Frelser fra Syndens,
Mørkets og Dødens Magt, som kun kan være til og være virk
som i og ved en uren Verdens Aand, — og at, dersom paa den
anden Side alt menneskeligt ved Syndefaldet var blevet djæ
velsk, da kunde Guds Søn lige saa lidt blevet et virkeligt Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
