Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
425
der skal oprejses, den samme forlorne Søn, som var mistet, der
blev funden, var død og blev levende, det samme fortabte
Faar, som var forkommet, der blev baaret hjem paa Hyrdens
Skuldre, — saa er det ny Menneske heller ikke strængt talt et
andet Menneske end det gamle, men kun et andet Menneske
efter samme billedlige Talebrug, som naar der staar skrevet om
Savl, at da han var salvet, og Aanden kom over ham, blev han
til et andet Menneske. Men uagtet det nu er klart nok, at det var
den gamle Menneske-Art, Guds Søn tilegnede sig, da han kom
til Verden, som Kvindens Sæd og Abrahams Sæd og Davids
Søn, og at selv det ny Menneske-Legeme, hvormed Herren op
stod, var i Grunden det samme som det gamle, der nagledes til
Korset, — saa har dog alle de skriftkloge, der lagde Vægt paa
det kristelige Liv, som Vorherres Jesu Kristi og intet andet
Menneskes eget Liv, mer eller mindre skarpt afskaaret det saa
kaldte ny Menneske-Liv hos Kristus og hans Menighed fra hele
det gamle Menneske-Liv, som et kjødeligt Syndeliv, der maatte
aldeles ødelægges og med Rod oprykkes, for at det ny Menne
skes Liv, som noget, det gamle aldeles uvedkommende, kunde
afløse det. Af denne Grund-Vildfarelse udsprang ikke blot alle
Kloster-Reglerne, men ogsaa alle vore saakaldte ortodoxe Dog
matikker, hvorefter Menneske-Naturens Grund-Fordærvelse og
aandelige Uduelighed til alt godt gjordes til Grundvold for hele
Gjenløsnings-Værket ; skjønt det er klart, at alt det menneske
lige, der trængte til at frelses og gjenløses, gjenfødes og fornyes
efter hans Billede, som skabte os, derved maatte gaa til Grunde.
Følgen blev naturligvis, at det gamle Menneske-Liv, der alde
les blev givet til Pris, daglig klarere gik Pokker i Vold, medens
hvad der kaldte sig det ny Liv enten slet intet Liv var, slet in
gen Kraft havde, slet ingen Ting gjorde, uden i det højeste at
skrive Dogmatikker og lære dem udenad, — eller det saakaldte
ny og aandelige Liv blev et umenneskeligt, ret et Fandens Liv,
der førte Krig med alt menneskeligt, og løftede under alle Slags
falske Navne den Selvraadighed og Selvklogskab til Skyerne,
som altid har hørt Fanden, den Menneske-Morder, til.
Derfor er jo endnu baade Anders Larsen * og Andreas Rudel
bach enige om at forkjætre mig for den jævne menneskelige
Oplysning: at den Menneske-Søn, der, efter hans egne Ord, ikke
var kommen for at ødelægge, men for at frelse Menneske-Liv,
1 Lægprædikanten Anders Larsen Gamborg havde angrebet Grundtvig i
et lille Skrift, kaldet «Noget om Kirkestriden i Danmark».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
