Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
474
ham*). Denne Over-Ordning af Faderen, som vi i Skriften har
baade Pavli og Herrens eget Vidnesbyrd for, kræver vist nok
en tilsvarende Under-Ordning af Sønnen, som de saakaldt snor
rette (ortodoxe) skriftkloge vel enten har gjort til Kjætteri eller
dog korset sig for, men som desuagtet er uundgaalig nødven
dig, fordi to sideordnede Guddoms-Bærere, som to Uafhængig
heder, er en klar Selv-Modsigelse. Denne Sønnens Under-Ord
ning, som ligger i Sønne-Navnet selv, naar det tages levende,
maa vi imidlertid udtrykkelig indskrænke til, hvad der ligger i
Sønligheden, som skrevet staar : at skjønt Sønnen slet intet kan
gjøre afsig selv, saa er det ham dog givet, at have Livet i
sig selv, og saa gjør han dog alt, hvad Faderen gjør, hvorfor
de skal alle ære Sønnen ligesom de ære Faderen, thi ligesom
Faderen opvækker døde og gjør levende, saaledes gjør ogsaa
Sønnen levende, hvem han vil. Naar derfor gamle og nye Kjæt
tere paa Grund af den Under-Ordning, som baade ligger
i Sønne-Navnet og i den guddommelige Uafhængigheds Udele
lighed, har villet gjøre Sønnen til mindre end Gud, da nægtede
de, som skrevet staar, derved baade Faderen og Sønnen ; thi
Gud kunde jo ikke være evig Fader, hvis han ikke havde en
evigSøn,ogdog maa Gud være evig alt, hvad han er.
Den kristelige Treenighed er altsaa en guddommelig Fader
og en guddommelig Søn og en guddommelig Fælles-Aand, som
i denne Orden og Følge er med evig Selv-Bevidsthed lige gode
om alt guddommeligt, undtagen Uafhængigheden, som Gud Fa
der med det guddommelige Fader-Navn nødvendig har sig selv
alene forbeholden.
Ligesom vi nu, ved at udlede den kristelige Treenigheds-
Tanke udelukkende af Menighedens Fællesbekjendelse og
Daabs-Ordet, undgaar al Selv-Modsigelse og alt Kjætteri om
Sønnen, saaledes undgaar vi ogsaa derved den Grund-Vildfa
relse om denHelligaand: at der egentlig ingen Helligaand
skulde være til, men kun en Slags hellig Aande, sig selv lige
saa übevidst som vores Aande; thi i Daabs-Ordet maa Hellig
aandens Navn nødvendig være ensartet med Faderens og Søn
nens Navn, følgelig udtrykke Selv-Bevidsthed eller aandelig
Personlighed, hvorfor der da ogsaa staar skrevet om ham efter
Herrens egen Mund, som om en aandelig Person, at han
taler ikke af sig selv, og der staar atter skrevet, at han ransager
*) 1 Kor. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
