Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
)
478
Rige, om hvis Tilkommelse vi daglig beder i Herrens Bøn, og
hvori Faderens personlige Liv og Virksomhed skal aabenbare
sig, som skrevet staar om Kristi Atterkomst: da er vi ved Maa
let, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, thi han (Sønnen)
skal herske, indtil han (Faderen) har lagt ham (Sønnen) alle
Fjender under Fod, og Døden er den sidste Fjende, som ud
ryddes, for at alt kan lægges ham under Fod ; men naar han
(Aanden) siger, at alt er ham (Sønnen) underlagt, da er det jo
med Undtagelse af ham (Faderen), som underlægger ham (Søn
nen) alt, og naar da alt er Sønnen underlagt, da skal han selv
underlægge sig ham (Faderen), som underlagde ham alt, for at
Gud maa være alt i alt*). De saakaldt snorrette (ortodoxe)
skriftkloge har vist nok paastaaet, at dette Skriftsprog kunde
og skulde forstaas om Sønnen blot som Menneske-Søn ; men
derom behøver vi ikke her at tvistes med dem, da vi ikke med
Skriftsproget vil bevise noget om Sønnens og Faderens Rige,
men bruger det, kun fordi det i vore Øjne betegner uforbeder
lig, hvad Kristi Aand ogsaa har aabenbaret os om Faderens
som den personlige Kjærligheds Rige, der først kan aabenbares,
naar den gode Strid, som den personlige Sandhed i Tidens Løb
har ført med den personlige Løgn, er udstridt, saa alt person
ligt er Sandhed underlagt; thi først da kan den Kjærlighed,
som ikke kan elske andet end Sandhed, vise sig at være alt i
alt; men da maa den det ogsaa, fordi Kjærlighed ene er Fuld
kommenheds-Baandet, som skjænker alt, hvad det omfatter,
evigt Liv og stedsevarende Glæde. Dette er i sig selv, i Begre
bet, klart nok; men hvorledes Begrebet levende udfyldes ved
Faderens personlige Aabenbarelse, derom vil vi først i Sønnens
Rige kunne gjøre os en levende Forestilling.
Naar vi imidlertid med denne Oplysning eftersporer Treenig
hedens personlige Virksomhed paa Kristus-Livet i Aanden, da
opdager vi let, at ligesom Troen aabenbarer Helligaandens
personlige Virkning, saaledes maa Haabet, Guds Herligheds
Haab, tilskrives Sønnens personlige Virksomhed, som skre
vet staar: jeg haaber i den Herre Jesus**), og atter: Herlig
hedens Haab, som er Kristus i eder***), medens Kjærlighe
den, den Kjærlighed, som er Lovens Fylde, nødvendig maa
tilskrives Faderens personlige Virksomhed, da kun han er
Kjærlighed, og det er Kjærlighedens mageløse Fortrin at kom
me af sig selv. Da det nu igjen er Tros-Ordet ved Daaben,
) 1 Kor. 15. • ) Filip. 2. **•) Koloss. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
