Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
494
Alterbogens Skyld, som man jo, uden at begaa Ran, godt, naar
man gik ud, kunde tåge med sig, — saa vilde det kun være paa
Skrømt, om jeg trøstede mig ved det; og det er da, som jeg har
sagt: at naar jeg maatte opgive Haabet om Præste-Frihed i Fol
ke-Kirken, saa maatte jeg gaa ud, og da jeg er bleven saa gam
mel, skynde mig at gaa ud, før jeg sank i Graven.
Vil nu mine Kyndinger sammenligne min personlige Stilling
for Øjeblikket med min Stilling for tredive Aar siden, da jeg
ikke blot havde opgivet mit Levebrød i Stats-Kirken uden Pen
sjon, men var, hvad man kalder aldeles hjælpeløs, og bad dog
bønlig Majestæten kun om Tilladelse til med dem, der vilde føl
ge mig, at træde ud af Stats-Kirken, — da maa man vel tro, at
jeg nok kunde have Mod og Sind til at byde Levebrødet og
Stats-Kirken Farvel, nu da Kirkedøren staar paa vid Gavl, og
jeg ikke har mindste Grund til at bekymres for Føden og Klæ
den, det Par Aar eller Uger, jeg endnu kan have tilbage; saa at
naar jeg alligevel udsætter det til det yderste og stræber med al
Flid at undgaa det, da kan det kun være, fordi at, lige saa vis
som jeg er paa Præste-Frihedens kristelige Nødvendighed, lige
saa vis er jeg paa, at, efter Omstændighederne, vilde den kristne
Menighed være langt bedre tjent med, at Præste-Friheden blev
given inde i Folke-Kirken, end at den blev tågen udenfor.
Da imidlertid den Herre, som jeg tjener, lige saa lidt vil have
sit Rige begunstiget paaVerdens-Rigernes Bekostning, som han
vil have sit Rige af denne Verden, saa turde jeg dog ikke, selv
for hans Folks og Riges Skyld, forlange eller vente den Præste-
Frihed i vor Folke-Kirke, der vel, selvtagen, alt længe har fun
det Sted, men som dog i alle Stats-Kirker har været nægtet, og
ophæver saa vel det statskirkelige som det kirkestatslige Be
greb, saa vel det kejserlige som det pavelige Statholderskab i
Kristus-Riget, — naar det ikke stod klart for mig, at den fri
Folke-Kirke vil være vort borgerlige Selskab med Konge og Folk
langt gavnligere, end Stats-Kirken i sine bedste Dage har været
dem, og vil her efter være lige saa gavnlig, som den forfaldne,
uoprejselige Stats-Kirkes Uglebillede vilde være dem skadeligt.
Hvad som helst man nemlig nu vilde gjøre til ufravigelig Rette
snor for Lærdommen i vor Folke-Kirke, som, efter Grundloven,
har slet intet bestemt, uden det tomme, aldeles ustatskirkelige
og ukirkehistoriske Navn : evangelisk-luthersk, saa veed vi alle,
det vilde være et dødt Bogstav, saa at selv Biskop Mynster,
mens vor lutherske Stats-Kirke endnu stod med Kongeloven
paa Papiret, ej turde andet end foreslaa Lære-Frihed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
