Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
499
anse det for det næstbedste, naar Stillingen i Folke-Kirken blev
saa fri, at de midt i den var fri for at lade sig vie og lade deres
Børn døbe, naar det tækkedes dem ; — men dels vil Præsterne,
som har Indtægt af Brudevielser og Barnedaab, netop naar de
har samme Betragtning, finde Friheden aldeleles utaalelig, og
dels vil Kvinderne, som i Regelen altid beholder lidt Forkjær
lighed for gamle Kirkeskikke, men gjør kun Regning paa van
tro Kjærester og Ægtemænd, grue ved Tanken om, at Mandfol
kene ikke længer skulde være tvungne til at lade sig vie og at
lade deres Børn døbe. Naar imidlertid Religjons-Friheden først
er given saa fuldstændig som hos os, og Sognebaandet derhos
er løst, da er Æyret opgivet, og da er det et meget rimeligt Haab,
at baade Præsterne og Kvinderne nok vil forlige sig med en
Tingenes Orden, hvorunder Præsterne baade kan præke, døbe
og vie omtrent som de selv vil, og hvorunder selv de vantroeste
Mænd ej synderlig kan fristes til at forlade Folke-Kirken, eller
til at unddrage sig de sædvanlige Kirke-Skikke. Saaledes har vi
jo set i mange Aar, at selv de vantroeste Mænd meget godt har
fundet sig i at lade sig vie, endogsaa midt for Alteret, naar det
skete af en Præst, der, ligesom de selv, kaldte Al te r bogens
Formular gammelt Papisteri, og at lade deres Børn døbe og
konfirmere, naar det var hos en Præst, der enten rent sprang
Daabspagten over, eller behandlede dog det hele som en død
Formular, og talte smukke, fornuftige Ord om den huslige Lyk
salighed og om den slibrige Bane fra Vuggen til Graven; og vi
har jo hørt Præster og Professorer løfte baade Lære-Friheden
og den liturgiske Frihed midt i Stats-Kirken til Skyerne, som
det eneste, der kunde gjøre en saadan Indretning taalelig og for
holdsvis gavnlig ; og denne Tilstand var dog vel ikke bedre, fordi
den var ulovlig og, uden Sognebaandets Løsning, var de kristne
utaalelig! Har da nu de mer eller mindre vantro eller ratjona
listiske eller calvinistiske Præster og Kirkegængere med eet
faaet en saa umaadelig Lyst til at lænkebindes til de gamle Læ
rebøger og Formularer? eller venter de endnu paa Lejlighed til
at faa begge Dele gjort om efter deres Hoved, og derved tvinge
de gammeldags Kristne til enten at frafalde Troen eller forlade
Folke-Kirken? — Det første er jo dog umuligt, hvad Præsterne
angaar; thi selv naar de beholdt den mynsterske Frihed til
aabenbar at modsige sig selv paa Prækestolen og for Alteret, og
Frihed til at nedrive Alterbogen, naar de kun tilsyneladende
fulgte den, og Frihed til at lære tvært imod de symbolske Bø
ger, naar de kun svor paa dem, — saa kan dog hvert fornuftigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
