Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
Reglen slet ikke undvære. Min Synsmaade er imidlertid den, at,
for at have en ren Fod at staa paa, maa vi først søge den Fri
hed, som alle Folke-Kirkens Præster, og de ærligste og sanddrue
ste mest, trænge til, og først naar den er vnnden, lade Staten
afgjøre med sig selv, om den vil unde de strængt kristelige Præ
ster og Menigheder den Frihed, de især trænger til, og maa
nødvendig søge udenfor, naar den i Folke-Kirken nægtes dem.
Det staar desuden saaledes for mig, at naar Øvrigheden og Lov
givningen først vitterlig har bestemt sig for en fri Folke-Kirke,
da lade de sig let bevæge til at løse alle de gamle Baand, der
forhindrer en ny Tingenes Orden, hvorved fri Menigheder træde
i Steden for Kirkesogne, og blive i Stand til at kappes om Pri
sen for folkelig Dannelses og Oplysnings Fremme. Det følger
nemlig af sig selv, at naar man, ved at forvandle den tvungne
Stats-Kirke til en fri Folke-Kirke, vil opnaa det store Øjemed :
at beholde omtrent hele Folket frivillig i sin Kirke, hvor man
raader for Præsternes Dannelse, har dem paa en god Maade
paa sin og Folkets Side, og har dem under sit særdeles Opsyn,
— da gjør man sig ikke mindste Betænkelighed ved atgjennem
føre Friheden, saa den sætter sig selv sine lovlige Grænser. Dette
sker blandt andet derved, at naar man har løst Sognebaandet,
da giver man ogsaa Mindretallet i et Kirkesogn Lov til, uden
Skade for Flertallet, at benytte Sognekirken, og, hvis de ingen
Præst i Nærheden kan slutte sig til, da selv at holde sig en
Præst, som har opfyldt Statens Fordringer til Folke-Kirkens
Præster. Naar man giver Bi sper ne iden fri Folke-Kirke den
dem uundværlige Frihed til at ordinere efter deres Overbevis
ning, følgelig ogsaa til at nægte Ordinatjonen, hvor de ikke tror
med god Samvittighed at kunne meddele den, da giver man og
saa alle Kandidater, som har naat den bestemte Alder, Lov til
at lade sig ordinere af hvilken Biskop i Folke-Kirken de dertil
kan formåa; og da er jeg vis paa, at, i det mindsle i Danmark,
vil baade Folket i langsommelig Tid være vel fornøjet, og Sta
ten være særdeles vel tjent med sin fri Folke-Kirke, og at de vil
have Ære af den i samme Grad, som man sørger for en fo I
kelig Præste-Dannelse, der, uden at tabe en passende
Sprog-Kundskab og Bog-Lærdom af Syne, dog først og sidst er
beregnet paa det virkelige Liv, paa den levende Præste-Syssel,
med Ordførelsen paa Modersmaalet og med de alvorligste Ting
og Tanker, som et Menneske kan hellige sine Aar og Evner.
Om alt dette var vist nok langt mere at sige og skrive ; men
for dem, der ikke sætter Menneske-Livet, dets fri Udvikling og
Grundtvigs udv. Skrifter IX 501 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
