Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
518
end Jødernes skriftkloge bemægtiger sig, som Herren sagde,
»Kundskabs-Nøglen«, og kommer dog ikke engang selv ind,
men spærrer kun Vejen for dem, som vil ind.
Dette gjælder imidlertid kun om de saakaldte rationalistiske
eller aabenbar vantro skriftkloge, der ingenlunde vil have den
hellige Skrift, men deres egne Omskrivninger troede eller dog
tagne for gyldige til at bestride den kristne Tro, thi Morten Lu
ther og de troende skriftkloge af hans Skole, de paastod vel og
saa, at Troen paa Skriften, som i Livet maatte blive en Tro paa
de skriftkloge, var en Saligheds-Sag, og at de baade kunde og
skulde udlede og bevise den kristne Tro af Skriften, men ved
bestandig at forudsætte som en afgjort Sag, at den kristne Tro,
der skulde udledes og bevises af Skriften, var den selv samme
oprindelige Kristen-Tro, som vi ved Daaben bekjende, og ved
aabent at tilstaa, at det var kun ved den Helligaands Oplysning,
de kunde udlede og bevise den kristne Tro af Skriften, derved
stræbte de aabenbar at opbygge med den ene Haand, hvad de
nedbrød med den anden, og kunde aldrig, uden klar Selvmod
sigelse, nægte, at der maatte være et andet Troens Ord end
Skriften, hvormed man skulde bekjende sig til den kristne Tro
og hvorved man fik den Helligaand til at forståa og forklare
Skriften. Saa snart vi derfor indsaa dette, maatte vi, netop som
Luthers ægte Børa, lade de Paastande falde, som vi fandt ufor
enelige med Sandheden om Guds-Ordet og den Helligaand, og
vi gjorde det med Glæde, fordi Tiden havde viist, at de ufor
svarlige Paastande omSkriften som Tros-Grund ogTros-
Regel kun forvirrede Menighedens Tankegang og gjorde den
enten overtroisk eller tvivlraadig, enten lunken eller voldsom,
altid aandløs og hartad livløs.
Men til hvad Nytte er den hellige Skrift da nu M e n i g h e d en ,
naar den hverken er Tros-Grund eller Tros-Regel? det er Spørgs
maalet, hvormed Bog-Ormene plager os, og skjønt vi ikke skyl
der dem andet Svar, end at det maa Vorherre vide, og det maa
Tiden vise, naar Skriften dog ikke længer er Menigheden til
mere Skade end Gavn, og bliver benyttet i Herrens Aand og ved
hans Lys ; men Menigheden skal vi dog gjærne meddele al den
Oplysning om Skriftens Nytte og Brug, som Aanden skjæn
ker os.
For det første er det os nu alle indlysende, at Guds-Folkets
skriftkloge til alle Tider behøver den hellige Skrift, for at være
sunde i Lærdommen, da det kun er ved Hjælp af den, at de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
