Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
528
modsigelsen bliver saa grov, at man ligesom med Hænder kan
tåge og føle paa den, og endelig, fordi intet Menneske, der el
sker Lys, kan tåge for Oplysning, hvad der med Flid indhyller
Menneskelivet i et uigjennemtrængeligt Mørke, da vi alle veed
med os selv, at det sanddru hos os søger Lyset, medens det
falske kun kan trives i Mørke.
Naar nemlig Verden lader, som den slet ikke vidste, hvad
Sandhed i sig selv er, og at O rd e t er lige saa vel skikket som
skabt til at udtrykke det usynlige, som det er, da veed vi
dog med os selv, at alle Mennesker baade kan og bør vide det,
da vi jo alle, som kan tale, ogsaa kan udsige, hvad vi tænker
og tror om os selv og hinanden, og at Sandhed netop er Ud
talelse af det virkelige, som det er, saa at naar vi omtaler vor
Tro og Tanke, som vi veed, de ikke er, da lyver vi vitterlig.
Dette er den sande Samvittighed, som Mennesket vel kan for
nægte, fordi han kan lyve, men aldrig blive kvit, fordi al aan
delig Sandhed er evig. Følelsen heraf og den deraf udsprin
gende Frygt for Helvede eller evig Fordømmelse, hvor Ormen
ikke dør, og Ilden aldrig slukkes, den var det, som nødte den
falske Oplysning til at fornægte det evige Liv og kaste sig i
Armene paa den evige Død, som Fredens sikre Havn ; men der
med satte den sig i aabenbar fjendtligt Forhold, ej blot til den
levende Gud, men ogsaa til hele Menneskelivet, som den betog
sit Maal, sit Haab og sin Trøst, saa det maatte enten føre til, at
Menneskelivet blev et fortvivlet Helvede paa Jorden, eller at
Menneskelivet benægtede sig selv som det vitterlig er, og udgav
sig for et vanskabt Dyreliv, der, ved at rense sig selv for alt
menneskeligt, maatte stræbe at tilbagevinde sin dyriske Uskyl
dighed og Ligegyldighed for Liv og Død, som for Tid og
Evighed.
Af alt usynligt beholdt da Haands-Begrebet, som et
Haandværks-Begreb om Menneskelivet, kun Løgnen, Mørket
og Døden paa sin Side, og kunde ikke engang tilskrive dem
Virkelighed, uden at benægte sin egen Grundsætning om det
haandgribelige, som det eneste virkelige i Modsætning til alt
det uhaandgribelige, følgelig baade til Sandhed og Løgn, baade
til Lys og Mørke, baade til Liv og Død, og at vi har sluttet
rigtigt, det viser baade den romerske saakaldte Oplysnings-
Tid, fra Julius Cæsar til Didrik af Bern, og den tilsvarende
Tid, især i de romanske Lande, fra Ludvig den ellevte til Lud
vig den attende.
Allerede heraf maatte man formode, at Røsten fra Jerusalem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
