Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
535
liflig Hvile, det kan jeg føle paa mig, og det maa man jo slutte
af Bogstav-Skriftens Fortid baade i den gamle og i den ny
Pagts Dage, da saa vel den historiske som den profetiske Skrift,
hvor meget den end blev misbrugt og mistydet, dog maatte
findes uundværlig og umistelig. Naar man derfor herefter kun
aldrig mere glemmer, at Beskrivelsen altid kun er en Bi
sag, hvor Livet, som i alt kristeligt, er Hjærtesagen, og
Ordet med levende Røst, som Livets Lys, er Hovedsagen,
da er jeg vis paa, at den kristne Menighed, som det aandelige
Guds-Folk, skal endnu have langt mere Gavn og Glæde af sin
fortløbende historiske og profetiske Skrift, end det verdslige
Guds-Folk i Jødeland havde af sin !
Modstanderne maatte nemlig tænke, sige og skrive hvad de
vil, saa er der hos os, ved den velsignede Lys-Tanke, som de
kalder en luftig Indbildning eller en tosset Legende, om det
lille Ord af Herrens egen Mund, i den sidste Menneskealder
sket et kirkehistorisk Omsving, der vel ingenlunde har
sat den kristne Menighed i et nyt Forhold enten til sin hellige
Skrift og sine skriflkloge, eller til sit forbigangne Levnedsløb,
eller til Menneskelivet fra Begyndelsen og hele Menneskeslæg
tens Løbebane og Bestemmelse, men som dog synes at have
gjort det, fordi det har vejledet de adspredte Guds Børn, til i
den hellige almindelige Kirke-Forsamling at indtage Menig
hedens oprindelige, men hartad rent forglemte Stilling til Her
ren og Aanden, som dens eneste aandelige Øvrighed, og til
alt Djævelskabet, som dens uforsonlige Fjende, og til Menne
ske-Livet, som det store Tvistens Æble mellem Frelseren og
Fristeren.
Hvorledes dette kirkehistoriske Omsving er sket hos os i en
snæver Vending, det skal jeg da først minde Menighedens Læ
sere og især dens boglærde om, og dernæst stræbe at vise dem,
hvorledes vi, for at være Ordets Tjenere, Aandens Redskaber
og Herrens Medarbejdere, maa levende opfatte vort Forhold
saa vel til Menigheden og til Skriften, som til vore egne Mod
standere.
I enhver Tvangs-Kirke, den kalde sig nu Kirke-Stat
eller Stats-Kirke, katholsk, luthersk, evengelisk, reformert,
eller hvad den vil, er den kristne Menighed, om den ogsaa fin
des der, opløst i lutter Enkeltheder, som, hver for sig eller i
smaa hjærtelige Vennelag, maa stræbe med den Helligaands
Bistand at bevare Troen, at nære Haabet og at vinde Kjærlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
