- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
556

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
556
mærkelse og Sammenhæng være uforligelig med sig selv, alt
saa selvmodsigende. Vist nok kan vi godtgjøre, at hele Ind
blæsnings-Læren (Inspirations-Theorien), umiddelbar anvendt
paa Bogstav-Skriften, er kun et aandløst rabbinsk Paafund,
som vor hellige Skrift paa ingen Maade enten kræver eller for
udsætter, og vist nok paastaar vi med rette, at selv den udtryk
kelige Mindelse om eller Tilsigelse af Herrens egne Ord kun
gjælder Apostlerne, som havde hørt dem, og maa kun anvendes
paa hans øvrige Discipler og hele Menigheden, for saa vidt som
de ogsaa har hørt ham selv, saa at Evangelisten Lukas kan
godt, efter sine Kilder, meget sandfærdig anføre Herrens Ord
anderledes eller i en anden Sammenhæng end Apostelen Mat
thæus, uden at Apostel-Vidnesbyrdet derved i mindste Maade
svækkes, eller Kristi Aand kan sigtes for Selvmodsigelse; men
da Menighedens skriftkloge sædvanlig har overset eller vel end
og benægtet dette, saa kan Modstanderne med et godt Skin be
stride det og derved trække Striden ud i det uendelige.
Hvor klart det derfor end altid har været for troende Bibel
læsere, at der findes den herligste Overensstemmelse mellem
den evangeliske Etterretning og Daabens og Nadverens Ind
stiftelsesord hos Menigheden, saa er det dog lige vist, at hver
ken har de lutherske skriftkloge bevist, ikke heller kan vi be
vise, at Indstiftelses-Ordene efter Skriften skulde lyde netop,
som de lyder hos Menigheden, saa Forholdet derimellem er et
aabent Spørgsmaal. Vist nok er det en dumdristig Paastand, at
Indstiftelsens Ord efter Skriften ikke har lydt eller maatte lyde
som nu, men naar Modstanderne indskrænker deres Paastand
til Djævle-Forsagelsen og Korstegnets Ord, da vil
de dog med Verdens Bifald kunne trække Striden ud i det
uendelige.
Medens man nemlig kun gjør sig latterlig ved at paastaa, det
efter Skriften ikke kunde være med Herrens egne Ord, vi dø
bes i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og at det
ikke kunde være Herren selv, som ved sit Bord siger til os:
tåger, æder ! det er mit Legeme, som gives for eder, drikker alle
deraf! det er den ny Pagts Kalk i mit Blod, som udgydes for
eder til Syndernes Forladelse ; eller at det Fadervor, vi beder
baade ved Daaben og Nadveren, ikke skulde være Herrens
egen Bøn, som han lægger sin Menighed i Munden; eller at
»Fred med dig!« og »Fred med eder I « ikke skulde være Her
rens eget Velsignelses-Ord til sin Menighed; saa det er kun
Daabspagtens og Korstegnets Ord, som Modstanderne med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free