Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
573
Lærer-Stillingen skulde være efter Aandens og Apostel-Skriftens
Oplysning, da vi, hver paa sit Sted, vil finde Menigheden i Ad
spredelsen, hvor den hverken kan samles eller tjenes under
eet med Herren, efter Fælles-Aandens Drift, da tog man dog
storlig fejl, thi vel er det ganske sandt, hvad man siger baade
om Menighedens og dens oplyste Læreres tunge Kaar under
Adspredelsen og Sammenblandingen, men det er derfor saa
meget mere nødvendigt at kjende vor rette kristelige Stilling,
saa vi baade kan skjønne, hvilken Grad af Frihed der maa naas
i vor Folke-Kirke, naar Herrens adspredte Menighed der skal
kunne samles, tjenes og trives, og saa vi kun som Menighedens
Tjenere udøve den Myndighed, der kun tilhører Menigheden,
men kan under Adspredelsen næsten slet ikke udøves af den.
Desuden er Adspredelsen, Gud ske Lov I aandelig forbi hos os
og i Grunden for hele Menigheden, nu, da vi har lært, ikke blot,
at det er Aanden alene, som forsamler og forener, men ogsaa
lært hvormed og hvorom han forsamler og forener Menigheden,
at det er om Herrens egne Indstiftelser og med Vorherres eget
Munds-Ord til Menigheden, saa vi kan i Aanden samle Menig
heden, naar vi vil, og have den stadig for Øje i sin Helhed, med
alle de hensovne og de ufødte ligesom med de fraværende. Er
faringen vil ogsaa snart lære os, at lige saa væsentlig en For
skjel, som det gjør, enten det er et herskende Præsteskabs og
en vis Kirkeskoles Uaand, eller hele Kristi Menigheds Aand, vi
vil oplyses, styrkes og drives af, lige saa væsentlig Forskjel gør
det, om vi forvalte Herrens Indstiftelser, eller løse og binde som
Herrens Stillingsmænd eller som Menighedens Tjenere.
Heraf følger iblandt andet, at vi, langt fra at modsætte os Op
rettelse af Menighedsraadi Folkekirken, meget mere med
Glæde skal fremme dem, naar det kun bliver virkelige Menig
heds-Raad, og ej, som man hidtil vilde, »Sogne-Raad«, hvad
aabenbart efter Sognebaandets Løsning er aldeles tankeløst, og
er for kristelige Præster utaaleligt, da vi hverken som Aandens
eller som Herrens og hans Menigheds Tjenere, kan rette vor
Embedsgjerning efter etSogneraad med ettomtMenigheds-Navn
til Paahæng*).
Hvad vi imidlertid ved Oprettelse af Menighedsraad, enten i
•) Herrens Frimenighed, i det smaa, som i det store, bestaar nemlig af
dem som har Troen, Daaben og Nadveren efter Herrens Indstiftelse frit til
fælles; af dem maa Raadct vælges, og til dem maa det indskrænke sit Omraa-
de, naar det skal være kristeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
