Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
579
Guds-Hjælp, som er vis nok, vilde lade sig overvinde. Hvor rin
ge man nemlig end vil tænke sig Antallet af dem, der hos os
følte Mod og Kraft til at sige denne Verden Farvel, for at leve i
Fred med Herren, saa er jeg dog vis paa, at de Hjærter, som
Herren bøjede dertil, vilde ikke være færre end den gamle Fri
menighed paa » Hundrede og Tyve* og at de i det mindste vilde
have »tolv« dygtige Lærere iblandt sig, hvis Røst med Guds
Kraft snart vilde gaa, om ikke til Verdens, saa dog til Landets
Ende, og samle de adspredte Guds Børn til eet, og hvor fattig
end den danske Frimenighed sagtens vilde være paa denne
Verdens Guld og Gods, saa vilde der dog ikke fattes enkelte
Brødre til Josef af Arimathea og til Nikodemus og endnu min
dre fattes gavmilde Søstre til de Kvinder, som »tjente Herren
med deres Gods«.
Man vilde derfor strax lægge Grundstenen til en kristelig
Høj skole, som, trods al sin udvendige Tarvelighed, ingenlun
de indvendig vilde være indskrænket til det nødvendigste dag
lige Behov, men være stilet paa at omfatte alle Kundskabs- og
Visdoms-Skatte, der jo umulig kan være »skjulte i Faderens og
Vorherres Jesu Kristi Erkjendelse«, uden at de ogsaa i Herrens
Frimenighed, som til Slutning skal staa Maal med ham, maa
komme for Lyset*).
Hvor ligegyldig derfor end den papistiske Kirkestat har været
baade for Almen-Oplysning og for al stormenneskelig (univer
sal-historisk) Kundskab og Vidskab, og hvor tvetydig en Stilling
dertil end de protestantiske Statskirker indtog, saa er det dog
aabenbar Kristendommen, vor oplyste Verden maa takke
for alle sine almindelige Begreber om Menneskelivet i det
hele, med fremskridende Oplysning og endelig Forklaring,
skjønt den vantro Verden, sært, men dog begribeligt nok, ikke
blot praier deraf som sin egen Opfindelse, men indbilder sig
netop dermed sejrrig at kunne bestride og overvinde Kristen
dommen, ikke blot som en »Sekt« med indskrænkede Begreber,
men som et Mørkets Foster. Den kristelige Frimenighed vil al
tid være som »Staden paa Bjærget*, der ikke kan skjules, og
som »Huset paa Klippen« med hele Helvede imod sig, og Fri
menigheden i Oplysnings-Tiden maa da nødvendig op
lyse hele Synskredsen lige til Menneske-Aandens og Menneske-
Livets yderste Grænser, og stræbe aandelig at beherske den, for
) Koll. 2, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
