Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORORD
XI
Udtaleopgaverne have som FøJge af alt dette adskillige Mangler.
Foldet første liar man maattet lade sig nøie med, hvad Sprogmænd nutildags
ville kalde en «meget grov» Lydbetegning, og desuden ere Opgaverne sikkert
ikke sjelden unøiagtige forsaavidt, som de kunne være paavirkede af
Skriftformen.
III. Efter Udtalen komme de Former, hvori Navnene ere skrevne i
de ældre Kilder, hvoraf der er givet en kort Oversigt nedenfor i Indledningen
S. 1—3. Disse Oplysninger ere alle samlede af mig.
Hvor Kilden er et Brev fra Middelalderen, er altid efter Henvisningen
til det Sted, hvor det findes, tilføiet dets Aarstal. Haves Brevet nu kun i en
yngre Afskrift, er ogsaa dennes Aar bemærket. Er Kilden en gammel
Jordebog, vil man kunne tinde Alderen ved at se efter i Listen over brugte
Forkortelser og Tegn. Kilder fra de sidste tre Aarhundreder ere almindelig kun
betegnede med det Aar, hvorfra de skrive sig. Findes ingen ældre
Skriftform tilføiet, saa er Navnet endnu ikke anført i den yngste af de benyttede
Kilder, Matrikeludkastet af 1723; Deraf følger naturligvis ikke altid, at
Navnet er blevet til efter den Tid; om Stedet ikke var taxeret som særskilt
Eiendom 1723, kan det gjeme desuagtet have havt det samme Navn flere
Aarhundreder tidligere.
Der er lagt an paa at give den Form, hvori Navnene fandtes skrevne i
ældre Kilder, aldeles nøiagtigt. Ganske strengt er dette dog ikke
gjennemført for de af de senere Aarhundreders Jordebøger, som jeg tidligst
gjennemgik; ved mine Optegnelser af dem har jeg ikke altid lagt Vægt paa f. Ex.,
om der stod -rudt eller -rud, og paa lignende mindre væsentlige ortografiske
Eiendommeligheder.
IV. Endelig følger sidst i hver Artikel, hvad jeg har kunnet give til
Navnets Forklaring.
Jeg har gjennem Kommissionens Arbeide havt et rigere og paalideligere
Materiale til Støtte for mine Forklaringsforsøg end nogen af dem, der
tidligere have arbeidet paa skandinaviske Stedsnavnes Forklaring, og jeg har
ved min Deltagelse i dette Arbeide ogsaa vundet den Fordel fremfor dem,
at jeg har faaet ret god Oversigt over et meget stort Omraades Navne, hele
Norges. Jeg har efter Evne søgt at udnytte disse gunstige Betingelser.
Paa den anden Side har jeg ofte ved Udarbeidelsen af disse Forklaringer
og ved min Beskjæftigelse med Stedsnavne i det hele følt mig trykket ved,
at jeg ikke er Sprogmand af Fag. Jeg har vistnok, naar jeg manglede en
sproglig Oplysning eller var i Tvivl om et sprogligt Spørgsmaal, kunnet
hente Veiledning hos min Kollega Professor Sophus Bugge. Men hvor villig
og rigelig end denne Veiledning har været ydet — i en Mangfoldighed af
Tilfælde udenfor de faa, hvor jeg har betegnet en af ham meddelt Forklaring
med et tilføiet (SB) —, har den selvfølgelig ikke paa langt nær kunnet
erstatte Mangelen af egen Indsigt.
Naar jeg alligevel har paataget mig Arbeidet, har det været, fordi det
maatte gjøres, naar der bødes en saa god Leilighed dertil, og fordi jeg mente,
at der dog ogsaa kræves adskillige andre Kundskaber end de sproglige til
Forstaaelse af Stedsnavne. Jeg maatte desuden ogsaa tage Hensyn til, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
