Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
FORORD
I. Værket slutter sig til den i 1887—1892 udgivne nye Matrikel. Det
følger den Orden, hvori Herrederne, Sognene og Gaardene ere opførte i denne,
og giver deres Nntidsnavne i den Form, hvori de der ere skrevne.
Kun Sogne- og Gaardnavne behandles, de sidste ogsaa kun forsaavidt
de’ere optagne i Matrikelen; andre Stedsnavne medtages almindelig kun,
hvor de tjene til at belyse Sogne- eller Gaardnavne.
Hvert Gaardnavn danner en særskilt Artikel, som begynder med Gaardens
Nummer i Matrikelen, hvorefter Navnet anføres. Hvor dette kun forekommer
i Brugsnavnrubrikken i Matrikelen, tilføies til Gaardens No. ogsaa Brugets,
med et Komma imellem.
Der er taget Hensyn ikke blot til de ældre Navne, men ogsaa til de,
der skrive sig fra nyere Tid, endog de i vor egen Tid opstaaede. . Man vil
dog finde det naturligt, at der er lagt forholdsvis mest Yægt paa de ældre
Navne, baade fordi de nyere for en stor Del ere let forstaaelige, og fordi de
have mindre Betydning for Navnenes Historie i det hele. Endel af
Brugs-navnene ere ogsaa forbigaaede, fordi jeg ikke havde noget at meddele om dem,
ikke engang Oplysning om Udtalen. Hvor man savner Forklaring af et
saadant Navn, vil man forøvrigt ofte finde den andensteds i Bindet ved at slaa
efter i Registret.
II. Efter Anførselen af Navnet, som det staar i Matrikelen, følger dets
Udtale i Bygden. De til at udtrykke denne benyttede særskilte Lydtegn
ville findes forklarede i Fortegnelsen over brugte Forkortelser og Tega foran
i hvert Bind.
Den Udtale, der her er søgt gjengivet, er den, som høres i daglig Tale
mellem Almuesfolk i vedkommende Bygd, og som gjennem mundtlig
Overlevering fra Slægt til Slægt stammer fra Navnets oprindelige Form, uden
ialfald for Gaardnavnenes Vedkommende i nogen nævneværdig Grad at være
paavirket af de gjennem Tiderne vexlende Skriftformer.
At faa denne Udtale frem er ikke altid nogen let Sag. Den, som
forsøger derpaa, vil snart erfare, at der blandt Landsfolket er ikke liden
Til-bøielighed til at betragte disse Udtaleformer som noget, der kan være godt
nok til dagligt Brug, men som det ikke passer sig at bruge hverken i Skrift
eller ligeoverfor Folk, der ikke selv tale Bygdemaal. Som Følge deraf faar
man altfor ofte til Svar paa sit Spørgsmaal om Udtalen givet den nu vanlige
Skriftform eller en Form, som nærmer sig til denne. Man maa spørge op
og op igjen, og det lykkes dog ikke altid at naa den ægte Bygdeudtale; det
kan jo ofte ogsaa, ialfald i Øieblikket, være vanskeligt at afgjøre, om man
har naaet den.
Kommissionen havde heller ikke Tid og Midler til at drive disse
Undersøgelser saa grundigt, som den kunde have ønsket. De blev besørgede af to
af dens Medlemmer, Bugge og Rygh, som til dette Arbeide blot kunde anvende
en Del af sine Sommerferier. Der kunde under disse Omstændigheder ikke
uden ganske undtagelsesvis være Tale om at indhente Oplysningerne særskilt
i hver enkelt Bygd; man har faaet de fleste af dem ved at vende sig til
Exercerpladse, Lærerseminarier og andre Steder, hvor Landsfolk fra
forskjellige Bygder fandtes samlede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
