Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORORD
XIII
ere ikke altid derfor i Virkeligheden «forsvundne»; de ere ofte endnu til som
Navne paa Pladser, paa Jordstykker og lign., — vist meget oftere end i de faa
Tilfælde, hvori jeg er kommen til Kundskab derom. Ofte har jeg dog ialfald
kunnet oplyse, hvor den savnede Gaard er blevet af, fordi jeg i yngre
Jordebøger havde fundet den nævnt som Underbrug til endnu existerende Gaarde. —
Af forsvundne Gaarde havde der kunnet opføres endel flere, hvis jeg lige fra
først af ved Gjennemgaaelsen af de senere Aarhundreders Jordebøger havde
lagt an paa at optegne alle de, jeg der fandt.
Ved Herredets Slutning er desuden givet Oplysninger om gamle
Bygdenavne, som have været brugte om den hele Bygd eller om Dele af den,
forsaavidt saadanne Navne kjendes fra Herredet.
VI. Paa forskjellige Steder er der meddelt adskillige Oplysninger
nærmest af historisk Art, der ikke have noget at gjøre med Navnene som
saadanne. Af disse Oplysninger skal j eg særlig fremhæve følgende:
1. Ved Anførsler fra middelalderske Breve og Jordebøger er det
almindelig bemærket, naar man af det anførte Sted kan se, at Gaarden dengang
har været delt i flere Brug, og med hvilke Adskillelsesnavne Brugene
betegnedes. Jeg skal her gjøre opmærksom paa, at man, naar der i et saadant
Tilfælde er anført f. Ex. «nordre østre» uden Adskillelsestegn imellem, har
at forstaa dette som betydende: nordre Del af østre Gaard. Staar derimod
«nordre, østre» med Komma, er Meningen, at paa det anførte Sted er omtalt
to Parter eller Brug af den nævnte Gaard, det nordre og det østre.
2. Ogsaa ved Anførslerne fra Matrikeludkastet af 1723 er stadig
anmærket, hvor mange særskilte Brug der da fandtes paa Gaarden, og med
hvilke Navne disse betegnedes, forsaavidt Navnene ere tilførte i Udkastet,
hvilket ikke altid er Tilfældet.
3. Tidligere selvstændige Gaarde, der i den senere Tids Jordebøger ere
nævnte som Underbrug, ere anførte, i størst Fuldstændighed fra
Matrikeludkastet af 1723. Af dette er ogsaa optaget de Husman d spladse, som
der omtales som hørende under Gaardene. Gjennem disse Optegnelser bliver
det, som allerede bemærket, muligt at paavise Beliggenheden af en stor Del
af de ældre, «forsvundne» Gaarde.
4. For de allerfleste Herreder er efter en enkelt Jordebog, almindelig
fra Tiden omkring 1600, opgivet Gaardenes Ansættelse til fulde (hele) Gaarde,
halve Gaarde, Ødegaarde og halve Ødegaarde (hvor den sidste Klasse brugtes,
hvilket ikke var Tilfældet overalt; Benævnelserne paa de to sidste Klasser
vare forøvrigt tildels forskjellige). Dette var en Klassifikation af Gaardene
efter deres Størrelse og Godhed, hvorefter adskillige offentlige Ydelser
udlignedes. Klassifikationen er her udtrykt paa den Maade, at Vi betyder fuld
Gaard, V halv Gaard, V* Ødegaard, V a halv Ødegaard. Naar der saaledes
efter en Jordebogs Aarstal staar ’/,, 7i> V«, betyder dette altsaa, at
vedkommende Gaard efter denne Jordebog paa den Tid var delt i 3 Brug, hvoraf de
to vare fulde Gaarde og det tredie Ødegaard.
5. Ved hvert Herreds Slutning er tilføiet Oplysning om ældre Kirker,
som sikkert vides at have været til, men senere ere nedlagte. Ligeledes er
ved Artiklerne om Sognenavnene anmærket, til hvilken eller hvilke Helgener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
