Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
INDLEDNING
begynde de at blive talrige. Af Jordebøger af noget større Omfang
er ingen bevaret, som er ældre end 1350. De fleste af de Navne,
man finder i disse Kilder, ere af meget ældre Oprindelse, tildels op
lil 1000 Aar ældre og derover. Det siger sig selv, at disse Navne for
en stor Del havde undergaaet betydelige Forandringer, inden de
optegnedes i den senere Middelalder paa de Steder, hvor vi nu først
finde dem, og at følgelig den Form, hvori vi have dem der, kan være
temmelig langt fjernet fra den oprindelige. De Navne, som findes i
Sagaerne, ere optegnede noget tidligere, for det meste i det 13de
Aarh.; men disse Navneformers Paalidelighed forringes endel derved,
at Sagaerne skyldes islandske Forfattere og ere skrevne paa Island, —
at vi ikke længere have dem i Forfatternes Haandskrift, men i
Afskrifter, — for mange Sagaers Vedkommende desuden ogsaa derved,
at deres Indhold i længere Tid har været bevaret i mundtlig
Overlevering, før det nedskreves. Idethele maa det dog siges, at
Navneformerne i Sagaerne ere bedre, end man under saadanne
Omstændigheder kunde vente dem.
At de middelalderske Optegnelser af Navne heller ikke, hvor man
har dem fra første Haand, kunne være ubetinget paalidelige med
Hensyn til Gjengivelsen af Navnenes daværende Udtale, er omtrent
selvsagt. For det første maa der naturligvis findes Feil, som skrive
sig fra Uagtsomhed eller Mangel paa sproglig Kyndighed og paa
Øvelse i at gjengive Lyden i Skrift; af det Slags Feil er der jo mange,
og kanske lige saa mange eller flere, endnu i vor Tids Jordebøger og
offentlige Dokumenter. Dertil kommer særlig for de gamle
Jordebøgers Vedkommende, at det har været meget vanskeligere dengang,
end det er nu, at faa Rede paa de mange Navnes rigtige Form.
Det er derfor ikke at undres over, at vi i disse gamle Kilder ret
ofte støde paa Navne, der aabenbart ere feilagtigt skrevne. Kjender
man saa Navnets gamle Form kun fra denne ene Kilde, kan det være
umuligt nu med Sikkerhed at rette Feilen. Man maa derfor være lidt
forsigtig i Brugen af middelalderske Navneformer; det er jo under
saadanne Omstændigheder klart, at der godt hist og her kan være
Feil i dem ogsaa i Tilfælde, hvor der ikke synes at være nogen Grund
til Mistanke.
Antallet af Gaarde, som findes nævnte i de nu bevarede Skrifter
fra Middelalderen, er ingenlunde jevnt fordelt over Landet. Der gives
Egne, hvor dette er Tilfældet med næsten alle de Gaarde, som vare
til allerede i den Tid, og andre Egne, hvor saagodtsom ingen af dem
findes nævnt saa tidlig. Bedst kjendes de gamle Navneformer fra de
Distrikter, som hørte til det daværende Oslo Stift, hvorfra man har
baade en god og righoldig Jordebog (Biskop Eysteins Jordébog, alm.
kaldet «den røde Bog») og en Mængde Breve. Sparsomst flyde begge
disse Slags Kilder for Nedenes og Lister og Mandal Amter og for
Nordland.
Nogen Erstatning for, hvad der mangler af Oplysninger fra
Middelalderen, give dog Jordebøger og andre Kilder fra de nærmest følgende
Aarhundreder. Fra disse have vi, som det kunde ventes, meget mere
levnet af det Slags end fra Middelalderen. Allerede fra Begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
