Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 INDLEDNING
af 16de Aarh., Tiden omkring 1520, haves endnu mere eller mindre
fuldstændige Skattemandtal for den største Del af Landet1. Fra den
senere Del af samme Aarhundrede findes Jordebøger og Skattemandtal
for hele Landet, i større eller mindre Antal for de forskjellige
Landsdele, og fra 17de Aarh. ere de bevarede i Mængdevis. Af disse
Kilder vil man i dette Værk finde benyttet de fleste og vigtigste af
dem, som tilhøre det 16de Aarh., og et lidet Udvalg af de senere,
ned til det for det hele Land bevarede Matrikeludkast af 1723.
Navneformerne fra disse Aarhundreder høre med for at vise,
hvorledes Navnene have forandret sig gjennem Tiderne, og de have sproglig
Interesse, saameget mere som de skrive sig fra en Gjærings- og
Overgangstid i Tale- og Skriftsproget. Men ogsaa for det specielle Studium
af Navnene yde de ofte god Hjælp, især fordi Navnene i disse Kilder
for en stor Del endnu have en ældre og mere oprindelig Form end
de have nu, — endog ældre, end de kunne antages at have havt i
den samtidige Udtale. Jordebøgernes Skrivere have nemlig i Regelen
havt ældre Jordebøger for sig og have ofte fulgt dem, ikke Udtalen.
Det følger ogsaa af sig selv, at Navnenes Skriftform gjennemsnitlig
kommer til at staa paa et noget ældre Standpunkt end Tidens
Udtaleformer; endnu i vore Dage skrives jo mange Gaardnavne i en
Form, som forlængst er forladt i Udtalen 2.
Man finder derfor ofte, hvor Oplysning mangler fra Middelalderen,
Navnenes Form i den Tid bevaret i disse yngre Kilder, eller ialfald
Veiledning til at udfinde den. De ere dog for den, der ikke nøiere
kjender disse Tiders Maade at skrive paa, noget vanskelige at benytte
paa Grund af den da brugelige forvirrede og ustø, med Bogstavtegn
urimelig sløsende Retskrivning.
Ved Siden af de ældre Skriftformer kommer Navnenes nuværende
Udtale i Betragtning som det andet Hoved-Hjælpemiddel til at
bestemme deres rette Form. Man maa dog da holde sig udelukkende
til den Udtale, som bruges i daglig Tale Mand og Mand imellem
blandt Almuesfolk i Bygden. Den mere eller mindre af den nu
vanlige Skriftform paavirkede Udtale, som man kan høre ogsaa af dem,
i Samtale med Folk, som ikke tale deres eget Maal, har intet
selvstændigt Værd; den er kun at betragte som en Forvanskning af den
ægte Bygdeudtale.
Denne maa i det store taget siges at være ganske uafhængig af
Skriftformerne, de ældre saavelsom de yngre. Det har ved de
Undersøgelser omkring i Landet, hvis Udbytte fremlægges i dette Værk, vist
sig, at Landsfolket med sjelden Troskab har bevaret Stedsnavnene fra
Fortiden uden at ænse de mangfoldige vexlende Former, hvori de
have været skrevne gjennem Tiderne. De ægte Udtaleformer stamme
saaledes umiddelbart fra de oprindelige. De have imidlertid selvfølgelig
undergaaet den samme Udvikling som Sprogets øvrige Stof og staa i
1 nu allerede delvis udgivne af H. J. Huitfeldt-Kaas i «Norske Regnskaber og
Jordebøger fra det lGde Aarhundrede», hvoraf hidtil 2 Bind ere udkomne.
2 Det samme gjælder vistnok i mange Tilfælde om de Skriftformer, vi kjende fra
Middelalderen. Dette er det forøvrigt vanskeligt at paavise, og Forholdet er endnu ikke
nærmere undersøgt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
