Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
INDLEDNING
Regel. Den gjenfindes ogsaa paa Island \ hvorhen den maa være
overført allerede i Landnamstiden. Ved Intetkjønsord, som først i
kristelig Tid begyndte at blive brugte i Gaardnavne, som ruð, kan
den ikke paavises. Jeg giver her en Liste over norske Gaardnavne,
der i Ental ere Intetkjøn, og af hvilke der ialfald med tilnærmelsesvis
Sikkerhed kan paavises Hunkjønsformer i Flertal. Jeg har søgt at
gjøre Listen saa fuldstændig som muligt; men det kan nok hænde,
at endnu et og andet Navn bliver at tilføie. Entals- og Flertalsformen
af hvert Navn ere her stillede ved Siden af hinanden
Auðn, Auðnir3. Berg, Berga r. Birk i, Birkjar.
Blindern i, Blinde r nar. Blik, Blikar. Bæli, Bælir. Efni, Efnar.
Eið, Eiðar. Eik i, Eikjar. Fall, Fallar. Fjós, Fjósar.
Gil, Gilj ar. Glj úfr, Glj úfrar. Grj ó t, Grj ó ta r. Holt, Holta r.
Hús, Husar. Kjarr, Kjarrir. Klif, Klifar. Kot, Kot ar.
Lað (Hlað), Laðir, Land, Lan di r. Lyng, Lyn g ar. Naust,
Naustar. Nes, Nesjar. Nór, Nórar. Raun (H raun), Raunar.
Ris (Hrís), Risar. Rjóðr, Rjóðrar (Rjóðar). Setr, Setrar.
S kau f, S kau far. -Spjót, Spjótar. Torg, Torga r. Tún,
Túnir. Vað, Vaðir. Vatn, Vatnar. Þorp, Þorpar.
Medvirkende ved denne Skiften af Kjøn har vistnok den
Omstændighed været, at Intetkjønsnavne i det gamle Sprog uden tilføiet
Artikel havde den samme Form i Flertal som i Ental, alene med
Undtagelse af de Tilfælde, hvori Omlyd af Vokalen indtraadte i Flertal.
Ved saadanne Navne vilde altsaa ikke Flertalsnavne skille sig ud fra
Entalsnavne, om Kjønnet forblev uforandret. Dette er dog kanske ikke
tilstrækkeligt til helt ud at forklare det paafaldende Forhold.
At i en Del af det Trondhjemske Gaardnavne af Hunkjøn og
Intetkjøn jevnlig komme til at blive Hankjønsord ved Tilføielse af
Hankjønsartikelen i Ental, vil blive omtalt i næste Afsnit.
c). Ubestemt og bestemt Form. Med Hensyn til Artikelens
Brug i Gaardnavne er det Regel, at Navne, der gaa saa langt tilbage
i Tiden som til den tidligere Del af Middelalderen, have ubestemt
Form {Aas, Berg osv., i Flertal A åser, Berger, med noget forskjellig
Form af Endelsen i forskjellige Egne). Hermed er naturligvis ikke
sagt, at alle Navne af ubestemt Form ere saa gamle. Allerede Navne
fra den senere Middelalder have ofte fra først af havt Artikelen tilføiet,
og ved Navne af endnu senere Oprindelse er dette meget almindeligt.
De gamle Navne uden Artikel have i de allerfleste Tilfælde holdt
sig i denne Form til Nutiden. Der gives dog endel Undtagelser,
Navne, som i senere Tid have faaet Artikelen tillagt. De fleste af
disse Undtagelser tilhøre det Nordenfjeldske. Ved Entalsnavne er
1 Jeg har der af saadanne Gaardnavne bemærket Eiðar, F1 j ótar, Grenjar, Hlaðir,
Hrisar, Lyngår, Nesjar og Þorpar.
2 Det maa bemærkes, at der i enkelte Tilfælde kan være Tvivl, om Nominativendelsen
i Flertal har været -ar eller -ir.
3 a u S n findes ogsaa i Ental tildels brugt som Hunkjønsord; men Hunkjønsformen i
Flertal 1 Gaardnavne forekommer hovedsagelig 1 Egne, hvor det nu som Entalsnavn
er Intetkjønsord (det Nordenfjeldske).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
