Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 INDLEDNING
sikkert, blot sin Grund i Skjødesløshed eller i Mangel paa Kundskab
om den rette Form, og ikke deri, at begge Former brugtes om
hinanden i Tale i vedkommende Bygd
Grunden til Brugen af Flertalsformen er jevnlig vanskelig at
forstaa. Ofte sees den dog at have ligget deri, at det, hvorefter Gaarden
fik Navn, naturlig betegnedes med et Flertalsord. Var der f. Ex. paa
Stedet flere nøgne Bergflader eller Bergknatter, blev Berga r, Klettar,
Kleppar naturlige Navne paa Gaarden. Var der paa en Gaard, der
laa ved Vand, flere fremspringende Odder, blev Nesjar et passende
Navn. En Eiendom, som, da den blev selvstændigt Brug, bestod af
flere Engstykker, kunde kaldes Engjar, og en, der bestod af en
Gruppe af Smaaøer, faldt det af sig selv at benævne -øyjar med
et Forled, som betegnede denne særskilte Øgruppe. Ved en
Landingsplads, hvor Omegnens Beboere havde endel Baadnøst staaende, kunde
en der ryddet Gaard komme til at hede Naus tar; Gaarde i
Nærheden af en Aspe- eller Askelund kaldtes Aspar, Aska r osv.
Om Deling af Gaarden i flere Brug tildels har medført, at dens
Navn gik over fra Entals- til Flertalsform, forekommer mig meget
tvivlsomt; ialfald vil der neppe i noget Tilfælde kunne føres Bevis for,
at dette er skeet.
Kun forholdsvis sjelden synes Gaardnavne at have skiftet Talform
i senere Tid; endnu sjeldnere lader saadan Forandring sig sikkert
paavise paa Grund af den ovenfor omtalte Vaklen i Skrivemaaden i
Middelalderen for dette Punkts Vedkommende. Overgang fra oprindeligt
Entals- til Flertalsnavn lader til at forekomme hyppigst i de indre
Bygder af S. Trondhjems Amt, skjønt den heller ikke der er meget
almindelig. Den omvendte Overgang, fra Flertals- til Entalsnavn,
træffes oftere, dog mest kun i enkelte hyppigt forekommende Navne.
Saaledes er Sólbergar nu paa de fleste Steder blevet til Solberg,
Up p s al i r til Opsal, Navne sammensatte med -staðir til -stad.
Den sidste Forandring beror dog vel ikke paa virkelig Skiften af
Talform, men paa lydlige Grunde, paa den Afkortning, som det svagere
betonede 2det Led i det sammensatte Navn er udsat for.
b). Navnenes Kjøn. Med Hensyn hertil skal her kun mærkes
det særegne Forhold, at Ord af Intetkjøn, naar de brugtes som
Steds-navne, i gammel Tid i Norge gik over til Hunkjøn. Saaledes bliver
Berg som Flertalsnavn til Berga r osv. Dette har holdt sig endnu
i vore nuværende Gaardnavne. Man kan derfor i Regelen paavise
Forholdet ogsaa i Tilfælde, hvor man ikke kjender Navnet i oldnorsk
Form eller i denne kun har det i Genitiv eller Dativ, i hvilke
Bøi-ningsformer Kjønnet ikke kan bestemmes i Flertal; den nuværende
Udtaleform er nemlig i den allerstørste Del af Landet forskjellig i
Flertal af Hunkjøns- og Intetkjønsord, saavel i ubestemt som i bestemt
Form.
Denne Forandring af Kjøn forekommer kun i gamle Navne; men
i disse er jeg tilbøielig til at tro, at den har været undtagelsesfri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
