Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
INDLEDNING
Øver skot i Stadsbygden øssJcotten (jfr. af nædzsta Skote i AB. 63
om Nabogaarden), Esp (Espi) paa Byneset og paa Leinstranden
æsspen, Hov (Hof) i Hegre Sogn i Stjørdalen hävinn osv.
4. Flertalsnavne. Ogsaa her er der mange Exempler. Navne
paa -staðir udtales meget ofte i denne Del at Landet -ståen,-ståen,
-stöen, men i Dat. -stå, -stam, -stdm, i Gen. -stå, -stó. Aa i Meldalen
(opr. Ar, se AB. 52) udtales åen, Dat åm. Loglo paa Leinstranden
(af Laghaloom AB. 42) lyder lolöen, Dat. lölöm, Østhus i Børsen,
opr. vistnok Øfsthüsar, ø" ssthúsen, Dat. -såm osv.
Den her omtalte Tilføielse af Hankjønsartikelen til Gaardnavne
er vistnok først indtraadt i de sidste Aarhundreder. Der har ikke
været noget Spor at finde af den ved de Navne, hvori den nu bruges,
i de Tilfælde, hvori de nævnes i Middelalderen. Ogsaa nu finder den
sjelden Udtryk i Navnenes sædvanlige Skriftform.
Det kan vel med Bimelighed antages, at den er udgaaet fra de
Tilfælde, hvorpaa Exempler opførtes ovenfor under No. 1, Navne, der
fra først af vare Hankjønsord i Ental. Efter at det var blevet
almindeligt at nævne saadanne i bestemt Form, er denne uforandret
overført ogsaa paa Navne af andet Kjøn og paa Flertalsnavne,
hvorved man vistnok i Tanken har havt for sig Hankjønsord, som havde
Betydningen «Gaard» (býr, garðr). Der har her gjort sig Hensyn
gjældende, væsentlig ensartede med de, som i en meget ældre Tid
havde bevirket, at Egennavne paa Elve og Øer regelmæssigt fik
Hun-kjønsform og Egennavne paa Holmer Hankjønsform, fordi Sprogets
Ord for disse Begreber havde det tilsvarende Kjøn (ä, øy, holmr).
d). Navnenes Bøiningsform. Med Hensyn til denne skal paa
dette Sted alene fremhæves, at den gamle Dativform i mange Tilfælde
nu er bleven Navnets Hovedform, ogsaa i Egne, hvor Dativ som
Bøiningsform ellers er tabt i Sproget. Gaarde, hvis Navne oprindelig lod
Sandr, Berg, Hólar, Þorpar, hede altsaa i saadanne Tilfælde nu
Sande, Serge, Holum, Torpum, svarende til de gamle Dativformer
Sand i, Berg i, Hólum, Þorpum.
Disse Navneformer antages almindelig, og vistnok med god Grund,
at have sin Rod deri, at Gaardnavnene i daglig Brug i gamle Dage
oftest hørtes i Dativform, med Præpositioner, som forbandtes med
Dativ, som á, i, at, af, und ir. I de skriftlige Kilder, hvorfra vi nu
kjende de gamle Gaardnavne, anføres de jo ogsaa hyppigst i Dativ,
som de Oplysninger om disse Navnes ældre Form, der fremlægges i
Hovedværket, ville vise. Dette førte da ofte til, at Dativformen kunde
fortrænge de andre Bøiningsformer og fæste sig som Navnels
Roved-form. Almindelig er den da nu ogsaa dets eneste Form-, kun paa
Vestlandet har ved saadanne Dativnavne ved Siden deraf ogsaa den
oprindelige Genitivform holdt sig. Af Berge høres saaledes ofte der
Genitiven Bers (Bergs); Jor anger i Hafslo (oprindelig Jó run gar),
der kaldes Jørongo i Dativform, har i Gen. Jøronga osv.
I Entalsnavne er denne Brug af Dativ som Hovedform temmelig
almindelig over det hele Land — skjønt ikke lige hyppig overalt _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
