Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
INDLEDNING
Stedsnavne er saadan Udtale ikke saa sjelden hist og her omtrent
overalt i Landet. Ulige hyppigst ere Tilfælde af den første Art, Navne,
som have faaet h’Lyden tilføiet foran Begyndelsesvokalen. Meget
almindeligt er dette ved Navne, som til 1ste Led have Mandsnavnet
Atli eller et med Asl- begyndende Personnavn (Haslestad,
Haslerud, i Tilfælde, hvor det af ældre Skriftformer kan sluttes, at de ere
sammensatte med Atli eller med et Navn som Aslákr, Aslaug1).
Det forekommer ogsaa ofte, at Navne, hvis Forled er esja (en Art
Sten, hvorom se Tillæg I), i Nutidens Udtale begynde med Hesje-,
Hesi-, Hess-. Blandt spredte Tilfælde kan nævnes Illestad i Andebu,
udtalt hillesta (oprindelig vistnok Illugastaðir); Ommelstad i Nordre
Land, udt. hommelsta (i DN. II 182 skrevet Umblauzstaöir =
Ublauðsstaðir, af Mandsnavnet Úblauðr); Elgestad paa Nøtterø,
udt. hcétjesta (Elgj astaðir, Elgistaðir i RB. 66. 185); Elgeton i
Hurum, udt. hœ’ljetón (ikke nævnt i ældre Kilder, men vistnok opr.
Elgjartún); i Helgetun i Rindalen (i 16de og 17de Aarh. skrevet
uden h; opr. samme Navn som det foregaaende); Hceggholmen for
Ægholmen (fl. St. i Bergens Stift); Ystmark i Beitstaden, udt.
hysmarkja (Yztamgrk).
Kun undtagelsesvis forekommer det, at h som Begyndelseslyd er
sløifet i Navne; men der kan dog anføres enkelte sikre Exempler. Det
gamle Hornboranes er saaledes nu paa fl. St. blevet til Ombornes;
Hovden har jeg paa ganske nye Karter fra Egnen omkring Grændsen
mellem Namdalen og Helgeland seet skrevet Ovden, hvoraf kan sluttes,
at denne Udtale maa høres der; Anholt i Stokke er efter DN. XI 85
opr. Hçdnuholt2; Hulebak paa Tjømø (opr. Huröarbak) udtales
ialfald tildels ulébakk.
Navnenes Forklaring .med Hensyn til deres Betydning. Naar
det ikke gjælder Navne, hvis Betydning uden Vanskelighed findes
omtrent af Enhver, vil man ikke komme ret langt, om man, som ofte
sees forsøgt, tror at kunne finde Forklaringen med Hjælp alene af det
nuværende Skriftsprog og den nuværende Skriftform af det enkelte
Navn.
Det er nemlig allerede ovenfor (S. 1 fgg.) paavist, at den første
Betingelse for at komme til Forstaaelse af vanskeligere ældre Stedsnavne
er at faa deres tidligere Form frem, saa langt op i Tiden og saa nær
den oprindelige Form som muligt. Den nuværende Skriftform
frembyder saa ringe Garanti for Rigtighed og er sproglig saa lidet
veiledende, at man i saadanne vanskeligere Tilfælde aldrig med Sikkerhed
kan bygge noget paa den alene; kun af gamle Former i Forbindelse
med den nuværende Bygdeudtale kan paalidelige Slutninger drages.
Det træffer ikke sjelden, at et Navn, som efter Nutidsformen kan
synes at frembyde en nok saa rimelig, nærliggende Forklaring, gjen-
1 Det tør være, at Tanken paa Trænavnet hasl her har blandet sig ind. Lignende
Indflydelser kunne have gjort sig gjældende ved flere andre af de anførte Exempler.
2 I dette Tilfælde kan dog Forandringen mulig forklares som Dissimilation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
