Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 INDLEDNING
nem de ældre Former utvivlsomt viser sig at være af en anden, ganske
forskjellig Oprindelse. Det er altsaa de ældre Navneformer og det
ældre Sprog, man har at gaa ud fra, om man skal vente at naa til
en begrundet Mening om Betydningen.
Ved ethvert Forsøg paa at finde denne vil selvfølgelig det første
og vigtigste Hjælpemiddel blive af sproglig Art. Man maa ved hvert,
enkelt Navn søge at udfinde, hvilket, eller hvis Navnet er sammensat,
hvilke Ord i det gamle Sprog der ere brugte til at danne Navnet, og
hvilken af de flere forskjellige Betydninger, som disse Ord ofte kunne
have, det er, som foreligger i denne enkelte Anvendelse.
Mangen Gang vil det allerede derved blive muligt sikkert at
paa-vise Betydningen af Navnet, men kanske endnu oftere kommer man,
naar man alene følger den rent sproglige Undersøgelses Vei, ikke til
noget Besultat, ialfald ikke til noget afgjørende og overbevisende.
Grunden dertil er i mange Tilfælde den, at vort Kjendskab til det
gamle Sprog og til de enkelte Navnes sproglige Udvikling ikke er
fuldstændigt nok. Mange af de gamle Navne ere jo blevne til i en
Tid, som ligger forud for den ældste, hvorfra vi nu kjende Oldsproget,
og selv ved dem, der ere endel yngre, kan der være benyttet Ord,
som tilfældigvis ikke findes i nu bevarede oldnorske Skrifter. Ved
andre Navne er der tilfældigvis kun bevaret Oplysninger om deres
Form fra sen Tid, og deres sproglige Forstaaelse bliver ganske usikker
som Følge deraf. Endvidere hænder det meget ofte, at man bliver i
Uvished om, hvilken af flere sproglig lige mulige Forklaringer der er
den rette, — hvilken af et Ords Betydninger man har i Navnet, eller
hvilken Tanke der ligger til Grund for dets Brug i det foreliggende
Stedsnavn.
I deslige Tilfælde bliver der da Spørgsmaal, om der findes andre
Hjælpemidler til Navnets Forstaaelse, som kunne træde støttende til.
Der gives flere saadanne, og de ere af saa stor Vigtighed, at der jevnlig
er Opfordring til for Sikkerheds Skyld at tage ogsaa dem med, selv
om man svnes sig at have naaet en sikker Løsning ad sproglig Vei.
Mangfoldige Gaardnavne ere, som bekjendt, givne efter
Beskaffenheden af Gaardens Grund eller dens Omgivelser. Ved at undersøge
Stedforholdene vil man derfor ofte finde Forklaring af Navnet eller
blive istand til at vælge mellem flere mulige Forklaringer. Gaardens
Beliggenhed vil, for at nævne et Par Exempler blandt mange, afgjøre,
om det gamle Ord hçfn (Havn) i et Gaardnavn er at forstaa i
Betydning af Havnegang eller af Skibs- eller Baadhavn. Paa lignende
Maade vil det kunne bringes paa det rene, om Navne sammensatte
med kross (Kors) skrive sig fra en Korsvei, fra et som Seilmærke
reist Kors eller fra andre Slags Kors, og om bu gr i Navne har Hensyn
til en Veikrumning eller til en Bugt af Hav eller Indsø osv.
Der er den Vanskelighed ved disse Lokaloplysninger, at de ofte
ikke saa let kunne bringes tilveie. Hvad en enkelt Mand kan have
af Lokalkjendskab, er for intet at regne, naar et helt Lands
Gaardnavne skal behandles, og Karterne strække heller ikke altid til. Selv
de bedste Karter, som nu haves, ere i alt. for liden Maalestok til at
kunne vise ganske smaa Detaljer i Situationen, og paa saadanne bero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
