Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILLÆG I.
ENDEL AF DE I NORSKE GAARDNAVNE
FOREKOMMENDE ORD MED OPLYSNINGER OM DERES
BETYDNING OG BRUG.
á f. (Gen. og Flt. ár), Aa. Er det gamle norske Ord for «Elv», endnu
brugt saaledes i en stor Del af Landet. Elv (elfr) brugtes i det gamle Sprog
kun om enkelte meget store Elve (indenfor Norges daværende Grændser om
Glommen og Gøtaelven, Kaumelfr og Gautelfr); først mod Slutningen af
MA. begyndte man at kalde ogsaa mindre betydelige Elve elfr. Gammel
Sideform ó, endnu bevaret i adskillige Stedsnavne. I Nordland nu udtalt
Aag, men alm. ikke skrevet saaledes. Som sidste Led i Navne tildels
afkortet til -a, mest i Nordland. Findes sms. med vin og heimr (Æn, Œn;
A e i m r).
akr m. (Gen. akrs, Dat. akri, Flt. akrar), Ager. I Navne nu, ligesom
i Ordets Brug som Fællesord, næsten overalt udt. Aaker. Som 2det Led i
Navne ofte afkortet til -åk, -åkk, -ak, -akk. Naar da 1ste Led ender med r,
er det vanskeligt at adskille fra det gamle Ord råk n., Græsgang, hvorpaa
Kvæg drives, eller Kvægvei (af reka, drive).
alfr m. findes ikke i bevarede oldnorske Skrifter, men maa efter dets
Anvendelse i meget gamle Stedsnavne antages engang at have været brugt
ogsaa i Norsk, som endnu i Svensk, i samme Betydning som au r r (se dette),
Grus, Grusgrund under det øverste Jordlag. Oftere i Sms. med heimr og
vin, i sidste Tilfælde i mindre let kjendelig Form (Ulven, Aul in, se Bd.
I S. 399).
ål 1 m. (Gen. åls, Flt. álar) brugtes i det gamle Sprog, som endnu,
om en dyb Kende i "Vand og om en i Farve afstikkende Stribe langs Ryggen
af Dyr, især Heste. Opr. Betydning vel: Stribe, og brugt i denne Betydning
i de fleste af de Stedsnavne, hvori det forekommer. Bl. a. i flere
Bygdenavne, hvoraf nogle endnu bruges (Aal, Aalen). Findes sms. med vin (Ælin,
se Bd. I S. 298). I Stedsnavne ofte ikke til at skille fra det vistnok
beslægtede Ord ål, ol f., der nu betyder en Kem af Læder.
almr m. (Gen. alms, Dat. almi), Alm (Træ). I Navne usms. i Ental
(ofte i Dativform) og som 1ste Led. Et enkelt Tilfælde af Sammensætning
med heimr kjendes. Som 1ste Led, naar en Konsonant følger, oftere paa
Vestlandet afkortet til Al-, der igjen ved Dissimilation kan blive til An-,
naar 2det Led indeholder et 1 (Almdal, Alclal, Andal). I andre Landsdele
bliver i det sidste Tilfælde Alm- ofte til Am-, Aam- (Amli, Aamli, Amdal,
Aamdal, Amland, Aamland).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
