Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
INDLEDNING
alpt se elptr.
angr m. (Gen. angrs, Dat. angri) maa engang have været brugt i
Betydning af Fjord og Vik, men er nu kun bevaret i endel Egennavne paa
Fjorde og Viker, som tildels ere overgaaede til Bygde- og Gaardnavne. r er
nu oftest bortfaldet i Udtalen. Kan forvexles med Afledningsendelsen angr,
som man har f. Ex. i det hyppige Indsønavn Øiangen, og med v a n g r (se
dette).
apaldr m. (Gen. apaldrs), Abild, Vildæbletræ. Ofte, især som 1ste
Led, i Gaardnavne, i mange forskjellige Udtaleformer, ligesom Fællesordet.
Har 2det Led et 1, mister det oftest sit 1 (Apeland, Abeland for A pal d
raland). Apaldrs- som 1ste Led kan ved Afkortning og Lydændring blive
hel ukjendeligt (Afset eller Akset for Apaldrssetr, Aksnes for Apaldrsnes,
se Thj. VSS. 1891 S. 155). Sammensætning med vin findes (Apaldasin i
Østre Aker, nu Äbelsø).
askr m. (Gen. asks, Dat. aski, Flt. askar), Ask (Træ). Ofte usms.
som Gaardnavn i Ent. og Flt. (Ask, Aske, Asker) og som 1ste Led. Af
Sammensætningerne skrive nogle sig fra et af Trænavnet dannet Elvenavn Aska;
andre Navne, ikke særdeles mange, ere sms. med det afledede Ord e s k i n.,
med Ask bevoxet Sted (se ovfr. S. 31). Ofte sms. med heimr, men ikke
med vin. Kan forvexles med askr, Æske, lidet Kar (i nyere Navne) og
med aska f., Aske.
á s s m. (Gen. á s s, Dat. á s i, Flt. á s a r), Aas, langstrakt Høide. Ofte
sms. med heimr, maaske ogsaa undertiden med vin. Som 1ste Led
i_Nu-tidsform udsat for at forvexles med flere Personnavne (Kvindenavnet A s a,
Mandsnavnene O d d r, O r m r), med á, Aa, og i enkelte Tilfælde med
Trænavnene askr og osp. Som 2det Led i senere Tids Skrift ofte urigtigt for
ó s s, som i Skrivemaaden Røraas for Røros.
auön n. (Gen. auðns, Dat. auöni, Flt. i Gaardnavne auönir) og f.
(Gen. auðnar, Flt. auönir), Ødemark, øde, ubeboet Sted. Brugt som
Gaardnavn dels, fordi Stedet var ryddet i Ødemark, dels fordi det en Tid som
Underbrug havde været ubeboet (ovfr. S. 5). Det sidste Tilfælde vistnok
det hyppigste. Som Gaardnavn mest brngt i de trondhjemske Amter, i
bestemt Entalsform (Aunet), i Dat. Ent. (Aune) og i bestemt Flertalsform
(Aunan). I disse Egne desuden hyppigt som 2det Led i sms. Navne; 1ste
Led da oftest en ældre Gaards Navn, hvorunder Bruget engang har hørt eller
paa hvis Grund det er ryddet. Søndenfjelds sjeldent og kun usms.; au gaar
her oftest over til aa eller ø. Søndenfjelds er Navnet dels Hunkjøns-, dels
Intetkjønsord, nordenfjelds altid af Intetkjøn, undtagen i Flt., hvor det efter
den S. 11 f. forklarede Regel gaar over til Hunkjøn. Disse Navne, især de
sms., maa for en stor Del være temmelig unge.
a u k i se autn.
aukland n. er dannet af auka, øge, og maa betyde Øgningsland, ved
Rydning tillagt Land. Ofte Gaardnavn i de sydvestlige Landskaber, fra
Nedenes til og med Søndhordland; i Stavanger Amt træder dog mest den
afledede Form auklendi n. i dets Sted. Ofte i senere Tid skr. Økland,
Ugland, Øglend; tildels udtalt med enkelt Vokal, o eller ø. Gaar tilbage til
MA., men er vel ikke særdeles gammelt,
a ukn se autn.
aurr m. (Gen. aurs, Flt. aurar), Grus, især om den faste, urørte
Grusgrund under det øverste Jordlag. Ikke sjeldent i Bygde- og Gaardnavne,
tildels dog gjennem deraf afledede Navne, Sønavnet Aurr og Elvenavnene
Aur, Aura og Yrja; deraf’ ogsaa Bygdenavnet Yrjar (Ørlandet) og enkelte
med yrja sms. Navne, som det nordenfjeldske Langyrja. Findes sms. med
vin (Aurin). Jfr. alfr.
autn n. (Gen. autns, Dat. autni) findes temmelig ofte som Gaardnavn
i Smaalenene og paa Romerike, nu oftest udt. med ø, Øtten, eller, hvor
Navnet har Dativform, Øtne. Er sandsynlig en yngre Form af aukn; dette kan
ikke paavises som Fællesord, men kan godt tænkes brugt i samme Betydning
som aukland. I en Form, nærmere den oprindelige, synes Ordet brugt i
Øktner (maaske snarere udtalt Auktner) i S. Odalen og i Øktna i Nes Rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
