Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
INDLEDNING
til 2det Led, som begynder med 1, lyder derfor i de Egne, hvor ri nu
udtales dl, Braad- (Braadland, Braadli for Brúarland, Brúarlíð).
Sammensat baade med vin og heimr (den første Sammensætning allerede i MA.
sammentrukket til Brýn).
brún f. (Gen. brünar), skarp Kant, Skrænt (hvor en Høiflade gaar
pludselig over i en Skraaning). I endel Gaardnavne, usms. oftere paa
Søndmør; Sammensætninger haves baade med vin (Brýnin) og med heimr.
brunnr m. (Gen. brunns, Flt. brunnar), i Stedsnavne vel mest efter
den gamle Betydning «Kilde», men ogsaa maaske tildels efter den yngre,
udvidede, af Vandhentningssted overhoved. Ikke alm. i Navne, paa fl. St. i
Nutidsformen Brynn; den mest bekjendte Sammensætning Brun nøy (Brønnø;
bl. a. om et Kirkested i Nordland).
bli u. (Gen. bús), Gaard, beboet Jordbrug. Mest i sms. Navne.
Anvendt som 1ste Led har det vistnok ofte en anden Betydning:
Kreatur-besætningen paa en Gaard. Meget brugt som 2det Led i tildels endnu
bevarede Bygdenavne, i hvilke det vistnok er at forstaa: «beboet Strøg».
Saaledes Austbú, Ri ö ab li, Svaðbú (Hedemarken); Skaðabú, Ringabú,
Foldabii (Gudbrandsdalen); Kolabú (Toten); Brandabú (Hadeland);
Sollabú eller Sollubú, Volubú (Valdres); Andabú (Jarlsberg); Rennabii,
Kleppabú, Selabú (S. Trondhjems Amt); Sparabú, Bagabú (Indherred).
1 det Trondhjemske er bli som 2det Led nu tildels gaaet over til Hunkjøn
(-bua) baade i Bygde- og Gaardnavne. I mange Tilfælde er det, naar blot
nyere Former af Navnene haves, umuligt at adskille bú fra búö.
búð f. (Gen. búðar, Flt. búðir), Bod, Bygning opført til midlertidigt
Opholdssted eller til Oplagshus. Meget alm. i Gaardnavne, usms. oftest i
Flt. (Buer, Buene, Buan); flere af Navnene maa være temmelig gamle.
Hyppigst er det vel Fiskerboder ved Elve og Indsøer eller paa Fiskevær
(Rorboder), Høboder, Sæterboder, Saltboder (se Bd. I S. 343), som have givet
Anledning til Ordets Brug i Gaardnavne. Ofte vanskeligt at skille fra b li, se
dette.
bngr m. (Flt. bugir), Bøining; i Stedsnavne særlig brugt om Bugter
(som dannes ved en Bøining af Strandlinien), men ogsaa om Krumning af
Elv, Vei og lign. Mest nu udt. med lukt o. I de Egne, hvor og nu pleier
at gaa over til au, bliver det Bau, Bauen. Findes sms. med heimr.
burkni m., Bregne. Findes i enkelte Gaardnavne hist og her, alm. nu
udt. med o (mest lukt o) i Rodstavelsen og med Overgang af kn til tn; i et
enkelt Tilfælde synes Navnet udgaaet fra en Nominativform borkn (Borten
i Flaa Sogn i Guldalen, skr. or Borkni DN. II 36). Nogle andre Navne
forudsætte en Form berkn-, og i Gaardnavnet Brekne i Vanse har man
maaske Ordet i samme Form som det danske Bregne og det svenske bräken.
Sammensætninger findes med heimr. Planten har nu desuden flere andre
Navne omkring i Bygderne; af disse ere i Gaardnavne bemærkede Blom,
Grofte, Moldfoder, Slok, Telg (i gammelnorsk Form vistnok tjolg). Ordets
Brug i Stedsnavne vistnok at forklare af Bregnerøddernes Anvendelse som
Kvægfoder.
biistaðr m. (Gen. büstaöar), Bosted, findes i Gaardnavne, men sjelden,
langtfra saa alm. som bólstaðr, med hvilket det i Nutidens Skriftform let
forvexles.
býr se bær.
byrgi se borg.
bæki se bok.
bæ li n. (Gen bæ li s, Flt. i Gaardnavne bæ li r f.), Opholdssted, Bolig,
ligebetydende med ból, hvoraf det er afledet. Enkelte af de Navne, hvori
det findes, lade dog til at være udgaaede fra en anden Betydning:
Opholdssted for Dyr (Rede og lign.); saaledes har man vistnok at forklare
Kráku-bæli (Kraabøl), Haukabæli (Haukebøl), Rafnabæli (Rambøl). Ellers
mest sms. med Personnavne og, mindre hyppigt, med Ord, som have Hensyn
til Gaardens Beliggenhed og lignende Forhold. Som sidste Led oftest afkortet
til -6øl (i Udtalen, tildels, endnu stærkere, til -bel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
