Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 INDLEDNING
bær m., ogsaa i Formen býr (Gen. bcejar, bjár, Flt. bceir), Gaard.
De to Former af Ordet bruges i Navne ikke om hinanden, men have hver
sit særskilte Stedsomraade; i Kilder fra MA. forblandes de dog hyppigt,
udentvivl som Følge af, at vedkommende Skriver opr. har hørt hjemme i eller
har faaet sin boglige Uddannelse i en anden Landsdel end den, Navnene
tilhøre. I det store taget er by den herskende Form paa Østlandet, i de
trondhjemske Amter og i Tromsø Amt (paa det sidste Sted vistnok indbragt af
Indflyttere fra sydligere Egne, hvor denne Form bruges), bø derimod fra
Bratsberg til og med Romsdals Amt og i Nordlands Amt. Det maa dog
mærkes, at det usms. Bø, Bøen har noget videre Udbredelse end -bø, -bøen
som Sammensætningsled (det første bruges saaledes i den sydøstlige Del af
Smaalenene, hvor -bøen kun forekommer i en enkelt Bygd, Enningdalen).
Dette synes at tyde paa, at b ý r i Tidens Løb har udbredt sig paa den anden
Forms Bekostning. Ogsaa andre Uregelmæssigheder findes; i Egne, hvor
ellers bø bruges, træffer man saaledes Huseby, og i saadanne Egne kan -by
undtagelsesvis forekomme ved Gaarde, som have været Herresæder (_Hesby
paa Finnø, Berby i Enningdalen). I ældre Tid findes Ordet i den sydvestlige
Del af Landet ofte brugt som sidste Led i Grændenavne, og findes tildels
saaledes brugt endnu, især i Sætersdalen (Aardalsbø, Vallebø osv.). Som
sidste Led i Udtalen ofte afkortet til -be (naar s gaar foran, -pe) og enkelte
Gange skr. efter denne Udtale. I sms. Navne, hvor Ordet er sidste Led, er
første Led i de fleste Tilfælde enten et Personnavn (eller et Ord, som
betegner tidligere Eieres Stilling, som i Præstby, Munkeby), eller ogsaa Ord, som
have Hensyn til Gaardens Beliggenhed, Grundens og Omgivelsernes
Beskaffenhed og lignende Forhold, særlig ofte et Adverbium, som udtrykker
Beliggenheden i Forhold til andre Gaarde (som Vestby, Sundby, Meby, Melby,
Neby, Øverby). Bæn er maaske en Sammensætning af dette Ord med vin.
bolkr m. (Gen. balkar, Flt. belkir), i Navne ogsaa i Formen baIki
(Gen. balka, Flt. balkar); betyder Skillevæg mellem to Rum f. Ex. mellem
Baaserne i et Fjøs. I de ikke faa Stedsnavne, hvori disse Ord ere brugte,
kunde de derfor antages at sigte til et Høidedrag, som man havde
sammenlignet med et saadant Skille. Der kunde dog ogsaa tænkes paa en anden,
afledet Betydning af bolkr: Afdeling (noget ved Mellemstykker afdelt), der
jo nok kunde være brugt f. Ex. om et af Høider begrændset Sted.
Sammensætning med vin findes (Bolken i Jevnaker).
dalr m. (Gen. dals, Dat. dali, Flt. dalar og dalir), Dal. Er, som
man efter Landets Natur maatte vente, meget alm. i Gaard- og Bygdenavne.
I usms. Navne er i Telemarken og paa Vestlandet Dativ Ent. og Flertal de
mest brugte Former. Sammensætning med vin hyppig, i mange forskjellige
Nutidsformer (se Bd. I S. 39); med heimr sjelden. Om den i enkelte
Tilfælde mulige Forvexling af dalr som sidste Led med staöir se dette.
drag n. (Gen. drags, Dat. dragi). Heraf endel Gaardnavne, ligesom
ogsaa af det beslægtede Hunkjønsord drqg (Gen. dragar); begge dannede
af draga, drage, trække. I Navne have de aabenbart flere forskjellige
Betydninger, hvoraf følgende sikkert kunne paavises: Sted, hvor man
trækker Baade over et Eid, for at spare sig Veien omkring et Nes, eller gjennem
et Sund, der er for grundt til at kunne roes (deraf bl. a. Drageid, Dragøen).
2) langstrakt 0 eller Holme. 3) Vei, ad hvilken Tømmer og Ved slæbes.
4) Hunkjønsordet synes i enkelte Tilfælde brugt i den af Aasen fra Romerike
anførte Betydning: lang Hulning i Jorden, liden Dal. Oftere, især
nordenfjelds, Andes Navne af denne Stamme, nu skrevne Drag-, Drage-, Drog-, der
nærmest komme af et Elvenavn Drog eller Draga (i nogle Tilfælde
nordenfjelds, hvor det er bevaret, nu lydende Drugu, ved Ligedannelse).
drangr m. (Gen. drangs, Flt. drangar), spids, opragende Klippe; i
Norge neppe bevaret uden i Stedsnavne (jfr. dog Drange hos Aasen). Brugt
i Navne fra den vestlige Del af Bratsberg Amt til den sydlige Del af
Stavanger Amt og i Ønavnet Dr ang øen et Par Steder ellers,
drqg se drag.
dý n. (Gen. dýs), Dynd. Brugt i enkelte Navne, mest i Sammensæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
