- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / Forord og Indledning /
50

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

INDLEDNING

som har staaet paa Stedet, før det blev Gaard, medens det endnu kun
benyttedes som Havnegang.

fjorðr m. (Gen. fjaröar, Dat. firði, Flt. firöir), Fjord. Endel af
de af dette Ord kommende Gaardnavne sigte til Indsøer, hvorom Ordet endnu
bruges søndenfjelds. I Regelen betegnes med dette Navn Gaarde, som ligge
ved Fjordens eller Indsøens Bund (Ende). Af de Former, hvori det bruges
som Navn usms., er særlig at mærke den især paa Vestlandet meget brugte
Dativform Firöi, nu Førde (udt. Føre). Endvidere findes Fjære (særlig
bekjendt som Sognenavu ved Grimstad) og paa enkelte Steder langt nord i
Landet Fjær (tildels udt. Fjal, med tykt 1); fra hvilken af Ordets gamle
Bøiningsformer disse Navne udgaa, tør være usikkert. Som 2det Led i Navne
kan Ordet antage endnu mere paafaldende Former. Her findes ved Siden af
det vanlige -fjord, -fjorden ogsaa -fær, -før, efter forudgaaende s forandret til
-vær, -vør, f. Ex. Tysvær i Ryfylke, opr. Teitsfjorðr, udt. Tyssvør, —
endvidere -fjær og i Nordland paa nogle Steder -for (lukt o). Med
Undtagelse af de to sidste maa ogsaa disse Former være udgaaede fra
Dativformen. f falder ofte bort i Udtalen i -fjord, naar s gaar foran (Grønsjord for
Grønsfjord).

flata, flati se f 1 qt.

fles f. (Flt. flesjar), Skjær, som ligger i Vandskorpen og ofte
overskylles. I Gaardnavne tildels efter et saadant udenfor Gaarden liggende
Skjær; andre Tilfælde maa forklares deraf, at Ordet, ligesom sker, har været
brugt om Partier af bar Klippe, som stikke op af Jordmark paa Land. Usms.
mest i Flt. Flesje (Flesjar). I nogle faa Tilfælde søndenfjelds findes en
allerede i MA. forekommende Sideform fres, se Bd. I S. 345.

flet n. (Gen. flets, dannet af flatr, flad) synes i Stedsnavne, hvori
det ikke sjelden forekommer, at betyde: Flade, flad Strækning (jfr. flqt).
Fra Oldn., ligesom fra det nuværende Folkesprog, kjendes det kun i
forskjellige mere specielle Betydninger.

flot f. (Gen. flatar, Flt. flatir), Flade, flad Strækning (jfr. flet).
Alm. brugt i Navne, nu Flat, Flot, Møt. Sideformer flata f. (Gen. flo tu,
paa Vestlandet), flati m. (Gen. flata) og en stærkt bøiet Hankjønsform
flotr (Gen. flatar), hvis Nominativform dog tør væreusikker (jfr. Fritzner).

fold f. (Gen. foldar) brugtes i Digtersproget om Jorden, men synes
ogsaa at have betydet: Slette. Fra den sidste Betydning udgaa vel endel
af Ordets Anvendelser i Stedsnavne, bl. a. dets Brug i Fjordnavne (mest
bekjendt som det gamle Navn paa Kristianiafjorden og som endnu brugt om
en Fjord i Namdalen). I andre Tilfælde er det det ofte forekommende
Elvenavn Fold, som ligger til Grund for Gaardnavnene af denne Stamme. Om
det sidste er det samme Ord, er vel tvivlsomt; det synes efter den nuv.
Udtale tildels ogsaa at have været brugt i svag Form, Folda.

fólskn f. (Gen. fólsknar) er den gamle Navneform for Fosen (udt.
Fó’sna), der nu bruges om flere Øer langs Vestkysten. Ordet, der ikke findes
som Fællesord i Oldn., kommer aabenbart af fela, skjule, og har opr. lydt
fólgsn; Betydningen maa være: Skjulested (jfr. oldn. fylgsni, fylskni
n., der har samme Betydning). Ønavnene forklares vel rimeligst deraf, at
Øen har havt en Havn, hvor man kunde ligge ubemærket af forbifarende
Skibe (jfr. løynivågr, der bruges i samme Mening). Ordet ligger maaske
ogsaa til Grund for Gaardnavnet Fosnes, udt. med langt, lukt o, der findes
paa 3 Steder (Stryn, Beitstaden, Fosnes i Namdalen), men Betydningen er
her ialfald i de fleste Tilfælde mindre klar. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 181 f.

for f. (Gen. forår). Fure, Rende, Fordybning; forekommer oftere i
Gaardnavne, tildels skr. Faar. I Navne er det tildels vanskeligt at skille
fra fqr f. (Gen. far ar), der har været meget brugt som Elvenavn og gjennem
denne Brug ofte er kommet ind i Gaardnavne; desuden, naar det staar som
Iste Led, fra fura f., Furu (se dette). Det kan ogsaa forvexles med Ford
m., der i den sydlige Del af Stavanger Amt bruges om Vei over sumpigt
Land og om Sumpe, der jevnlig oversvømmes af en gjennem dem løbende
Bæk (se Aasen og Ross under Ordet).

fors m. (Flt. forsar), Fos, allerede i MA. ofte skr. foss, som det nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/0/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free