Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
INDLEDNING
Vand. I enkelte Gaardnavne, deriblandt ogsaa gamle, mest usms. og især
nordenfjelds.
grind f. (Gen. grindar og grindr, Flt. grindir og grindr), Grind,
Ramme udfyldt med Gitterværk. I de fleste af de mange heraf kommende
Stedsnavne, og især i de nyere af dem, at opfatte om Grind som Lukke for
et Led; altsaa et Sted, som laa i Nærheden af et Grindeled. I nogle Tilfælde
synes det dog rimeligere at tænke paa flytbare Grinders Anvendelse til Fold
for Kvæg, som førtes fra det ene Sted af en Mark til en anden for at faa
den jevnt gjødet («grindgaaet» Mark). Paa Østlandet nu tildels udtalt Grin
med lang Vokal. Forekommer paa fl. St. sms. med heimr, derimod neppe
med vin.
grjót n. (Gen. grjóts, Flt. i Gaardnavne grjótar f.), Sten. De fleste
heraf dannede Gaardnavne have vel Hensyn til stenet Jordbund. I
Steds-navne nu i forskjellige Former, Grjot, Grot, Grøt. Sjeldnere usms., mest
nordenfjelds og der altid i Flt., men meget ofte som 1ste Led. Oftere sms.
baade med vin (Grýtin) og heimr. Af de i Stedsnavne forekommende
afledede Ord er især at mærke Elvenavnet Grýta f. (Stenelven), Grýtingr m.
og Grýting f.; de to sidste findes ofte som Gaardnavne, nu tildels i Formen
Grøtting (Hankjønsordet vel i saadanne Tilfælde overført fra et Fjeldnavn og
Hunkjønsordet maaske fra et Elvenavn). I enkelte Gaardnavne findes et
udentvivl beslægtet Ord Grut; dette bruges nu i Norsk kun i Betydning af Grums,
men i svenske Dialekter betyder det: Grus, Smaasten; af denne Betydninger
kanske Anvendelsen i norske Navne at forklare.
gróf f. (Gen. grófar), Bæk; Ordet sigter særlig til den Fordybning
eller Rende, som Bækken graver sig, og har sandsynlig ogsaa været brugt om
andre Slags Fordybninger. Som Gaardnavn i Hallingdal, Numedal, Telemarken
og paa Vestlandet. Naar man kjender Udtalen, skilles det alm. let fra grcjf
derved, at det har lukt o.
grqf f. (Gen. grafar, Flt. grafar og grafir), Grav. Betyder gravet
Fordybning overhovedet, frembragt ved Menneskers Arbeide eller af
Naturkræfter. 1 Betydning af Grav for døde Mennesker findes dog Ordet sikkert
aldrig i Stedsnavne. Nutidsformer Grav, Grov med aaben Vokal, Grøv.
Findes, men meget sjelden, sms. med vin (Grofin, nu Grivi i Bø Tim.) og
heimr (Grafeimr). I enkelte Tilfælde er af et som Gaardnavn brugt G r o t’
allerede i MA. dannet en svag Form Grofa (vel udgaaet fra Dativen G r o f u),
hvoraf det nuværende Navn Grue (oplysende her er det af et Gaardnavn
opstaaede Bygdenavn Grue i Solør, skr. Gravar i Gen. 1224 i DN. I 6, men
Grofu i samme Bøjningsform 1347 i DN. IV 256 og fl. St. i RB., Grafu i
Dativ 1321 i DN. V 60 og i Gen. ofte i 15de Aarh.). Jfr. gróf.
gr on f. (Gen. g r an a r), Gran (Træ). Da Træet mangler i en stor Del
af Landet, har Ordet ikke saa udbredt Anvendelse i Gaardnavne, som de
andre Navne paa vore alm. Skovtræer. Adskillige Sammensætninger haves
med vin og heimr (de første i gammel Form Grenin, Gronvin, Grqnin,
nu Greni, Grani, Grini, nordenfjelds Grenne og Grinni). Til det deraf
afledede greni n., granbevoxet Sted, findes kun et enkelt Spor (se Bd. I S. 196).
hagfella f. (Gen. hagfellu), Risgjerde, Gjerde dannet af paa hinanden
lagte Stokke med Kvistene paa. Mest i nyere Navne nordenfjelds i Formen
Hafella, udentvivl opr. betegnende Jordstykker, indhegnede med saadant
Gjerde. Paa et Par Steder i Larviksegnen i den afvigende Form Hafallen
(i Hag fal li RB. 49); paa et enkelt Sted i samme Egn Intetkjønsord,
Hag-fellit, i gammel Form (DN. II 556).
hagi m. (Gen. og Dat. haga, Flt. hagar), Havnegang, opr. indhegnet
Jordstykke overhovedet og maaske saaledes at forstaa i de ældste af de
derfra stammende Gaardnavne. I disse har det nu meget forskjellige
Udtale-former omkring i Landet, ligesom Fællesordet. Hvor det nu udtales Have,
Haua, kan det være vanskeligt at skille fra de af hau gr kommende Navne.
hali m. (Gen. og Dat. hala, Flt. hal ar), Dyrehale. Brugt i endel
Gaardnavne, i hvilke det dels kan sigte til lang og smal, maaske tillige
krummet, Jordvei, dels til en langt fremskydende Tunge af en Høide. Usms.
og i Sammensætningerne Kattarhali (Katralen, se Bd. I S. 44), Refshali
(nu Refsal, Refsalen), Standhali («Staahale», nu Standal). Jfr. rófa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
