Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 INDLEDNING
hals m. (Flt. halsar), Hals. I Stedsnavne vel altid sigtende til Ordets
overførte Brug om lavere Høider, som skille mellem to Dale, og om smalt
Jordstykke mellem to Vande eller mellem Klipper; mulig ogsaa brugt om en
fra en større Høide fremspringende lavere. Findes sms. med vin (Hqlsyn),
men ikke med heimr. Afledet deraf det paa Vestlandet paa flere Steder
forekommende Ønavn Halsna, om Øer med høiere Endepartier, forbundne
ved et lavere Mellemparti.
hamarr m. (Gen. liamars, Dat. hamri, Flt. hamrar), Hammer. I
Stedsnavne ialfald oftest efter Ordets Brug om en steil Klippe, Bergvæg; om
noget af dem udgaar fra Betydningen: Sten, som antages at være den
oprindelige, og som ikke sikkert kan paavises i Oldnorsk, bliver uvist. Meget alm.
i Gaardnavne. Som 2det Led undertiden afkortet til -am eller -aam, -om
(Aar am, opr. vistnok Arahamar r, Ørnehammeren; Haslum, udt. aam, for
Haslhamarr, i Frogn). Gaar i saadanne Tilfælde en Vokal foran, kan ved
Sammendragning af Vokalerne den gamle Form blive endnu stærkere afkortet,
som i Knem i Strømmen, opr. Knéham arr. Findes sms. med vin (Hemrin)
og heimr.
hasl m. (Gen. hasls, Flt. has lur), Hassel (Træ). Som lste Led
tildels vanskeligt at skille fra Mandsnavne^ At li og forskjellige med A si-
begyndende Personnavne, fordi Gaardnavne, der have dem til Forled, nu gjerne
udtales med h foran Begyndelsesvokalen (se ovenfor S. 24). Endvidere er at
mærke, at Gaardnavnene Hasle, Hosle og adskillige af de med Hasl-,
Hosl-begyndende Navne blot indirekte stamme fra Trænavnet, gjennem Elvenavnet
Hasla. Findes sms. med vin (Heslin) og med heimr. Det af Trænavnet
afledede hesli n., Sted bevoxet med Hassel (se ovfr. S. 31) er ogsaa alm. i
Gaardnavne; deraf er bl. a. at forklare det fra Lister til Søndhordland meget
alm. Gaardnavn Hetland, opr. Hesliland, ved Dissimilation ændret til
lle.s-land og videre til Hetland, eftersom sl i disse Egne regelmæssig bliver til ti.
haugr m. (Gen. haugs, Dat. haugi, Flt. h a u g a r), Haug, Forhøining.
Bruges baade om naturlige Høider, Jordhauger og Fjeldtoppe, og om
saadanne, som skylde Mennesker sin Tilblivelse, f. Ex. Gravhauger. Fra alle
disse Betydninger udgaa Gaardnavne. Som 2det Led ofte udsat for stærk
Afkortning (Xasu for Nas haugr i Vang Hdm., Halse, ældre Halsaa, for
Halshaugar, ved Mandal). Kan forvexles med hogg, Hugst, og som 2det
Led med hofuð og hofði. Findes sms. med heimr, men ikke med vin.
hauss m. (Gen. hauss, Dat. hausi, Flt. hau s ar), Hovedskalle. I
afledet Betydning om rundagtige Fjeldknatter, brugt især om Skjær og Fjelde,
men ogsaa i Gaardnavne. Ofte i Navne urigtigt skr. Haugs, som om det
kom af haugr; som Iste Led i Skrift undertiden forvexlet med hús.
heggrm. (Gen. heggs, Flt. h e g g i r), Hæg (Træ). Baade usms. (sjelden
i Flt.) og i Sammensætning som Iste Led i Navne. I sidste Tilfælde er det
tildels Elvenavnet Hegga, som ligger til Grund, og i nogle Navne, som
Heg-stad, maaske Mandsnavne! Heggr, der kjendes fra Islands ældste Tid (Landn.
318. Egils Saga Kap. 11) og altsaa vel er opr. norsk, mulig ogsaa
Mands-navnet Heðinn. Mange Sammensætninger med vin (Heggin) og heimr.
heiör f. (Gen. og Flt. hei ð ar), Hei, ubeboet, skovløs og jevn
Strækning, ofte, men langtfra altid, med Bibegreb af høi Beliggenhed ; særlig om
lyngbegroede Flader. Flere Sammensætninger med heimr findes (Hei Öei mr,
Heiðareimr, det sidste nu Hedrum, Herum), derimod neppe nogen med vin.
heimr m. (Gen. heims, Flt. heimar) har i Oldn., ligesom i det nuv.
Folkesprog Betydningen: Bosted, Sted, hvor man har sit Tilhold. Denne
Betydning er det vel ogsaa rimeligst at søge i Ordet i de mange Stedsnavne,
hvori det findes; ialfald kan det ikke i disse betyde: Familiehjem, som man
nu tildels synes at antage. Usms. findes det kun i to Tilfælde som
Gaardnavn (Sand JKyf. og Hevne); derimod er det meget alm. brugt som 2det Led i
sms. Navne. Antallet af Tilfælde, hvori saadanne Gaardnavne forekomme
eller vides at have forekommet i Norge, er omkring 1000
1 Ved denne, som ved flere lignende Optællinger i følgende Artikler, er hver enkelt
Forekomst af Navne, der oftere vende tilbage, som S61 eimr, regnet med i Tallet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
